Rage

Information

Billeder

Original titel: Ikari

Instruktør: Lee Sang-il

År: 2016

Genre: Drama, thriller, mysterie, krimi

Spilletid: 142 minutter

.

.

.

.

.

.

Handling

En dobbeltmorder er løs i Japan, og politiet har efterlyst ham over hele landet. Men selvom de er klar over, hvem manden er, så er de stadig sikre på, at han har ændret sit udseende og derfor kan gemme sig blandt uskyldige mennesker. I filmen følger vi tre mænd, der deler hans karaktertræk, og vi bliver hurtigt klar over, at en af dem må være morderen.

Min mening

Rage leger med de menneskelige følelser, når man som seer sidder i uvished hele filmen igennem og skal lege detektiv, fordi man ved, at en af de tre personer, man bliver stimuleret til at holde af, i virkeligheden er en bestialsk morder. Den måde, de interagerer med andre mennesker, gør også, at man er bange for, at der skal ske dem noget, og ved filmens afslutning er der desværre også kun én lykkelig afslutning på de tre parallelle historier, der sådan set ingen forbindelse har til hinanden - ud over, at man følger en mulig mistænkt.

På den måde er det en unik og interessant film, hvor størstedelen af karaktererne aldrig kommer i kontakt med hinanden, men alligevel er bundet sammen af noget, uden at de er klar over det. Skuespillet kan for nogle personers vedkommende virke overdramatiseret, og visse hændelser er så typisk japanske, at det kan være svært at forholde sig til dem, men overordnet set er der tale om en film, der får en til at sidde klistret til skærmen, fordi man hele tiden fyldes med spørgsmål og ved, at der vil komme svar på dem alle til sidst.

Dermed er det også den slags film, der fungerer bedst, når man ser den første gang, fordi det er mysteriet, der er dens store styrke. Det er således fortællingerne, der bidrager til en egentlig handling, som måske kan være værd at se igen, men spændingen får man desværre aldrig oplevet i lige så høj grad, når man ser filmen på ny.

Det er desværre ulempen ved krimier. Men at lave en krimi, hvor man som seer følger mistænkte og lærer dem at kende som almindelige personer frem for kriminelle, er ikke desto mindre en sjælden tilgang, fordi man samtidig er klar over, at en af dem er skyldig, så man alligevel ikke kan undgå at være fordomsfuld og dømmende over de uskyldige.

Vurdering

Favoritkarakter: Yuma

Plot: 

Karakterer:

Skuespil:

Afslutning:

Det visuelle:

Overordnet karakter: