Infection

Information

Billeder

Original titel: Kansen

Instruktør: Masayuki Ochiai

År: 2004

Genre: Gys

Spilletid: 98 minutter

.

.

.

.

.


Handling

Et lille hospital er både mærket af dårlig økonomi og personalemangel, da man får meget andet at bekymre sig om, idet en patient bliver indlagt med en mystisk sygdom, der meget hurtigt får spredt sig blandt hospitalets ansatte.

Min mening

Denne film er nærmest en japansk udgave af Riget, og den ville nok også have fungeret bedre som serie, så man kunne lære personregistret bedre at kende. I Riget er det trods alt karaktererne og deres forhold til og interaktion med hinanden, der bærer serien, og det samme gør sig gældende i denne film. For selvom stemningen godt nok er skummel, så virker det mere som en overnaturlig thriller end en gyser.

Den første halvdel af filmen er den bedste, fordi man bliver sat ind i lokationen, universet og dets personer, og der bygges gradvist videre på handlingen i et meget behageligt tempo med en gådefuld undertone. Som med mange andre asiatiske gyserfilm, kører det dog lidt af sporet med unødvendige skrækelementer og et fjollet plot twist, men det er ikke fordi, at filmen bliver dårligere - den skifter bare retning.

Mens historien bliver præget af chokeffekter, så forsøger man samtidig at gøre denne uforudsigelig ved at inddrage psykologiske aspekter, og således slutter filmen lige så underligt som mange andre japanske gyserfilm, fordi man føler behov for at snyde seerne, selvom der ikke er nogen grund til det. Historien var interessant nok lige fra begyndelsen, så den infektion, der har lagt navn til filmen, er ironisk nok med til at ødelægge den. Skuespillet er dog fint, og effekterne er ret gode og overbevisende, så det virker generelt ikke som en B-film.


Vurdering


Favoritkarakter:
Akiba


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

7/10
Total Page Visits: 22 - Today Page Visits: 1