Inuyashiki

Information

Billeder

Original titel: Inuyashiki 

Instruktør: Shinsuke Sato

År: 2018

Genre: Sci-fi, action

Spilletid: 127 minutter

Inuyashiki

.

Inuyashiki

.

Inuyashiki

.

Inuyashiki

.

Inuyashiki

.

Inuyashiki

.

Inuyashiki

.

Inuyashiki

.

Inuyashiki

Handling

Ichiro Inuyashiki og Hiro Shishigami befinder sig tilfældigvis i en park, da et ukendt objekt styrter ned og dræber dem. De genopstår begge som androider med overnaturlige evner, og mens Inuyashiki beslutter sig for at hjælpe andre mennesker, så vælger Shishigami imidlertid at sprede død og ødelæggelse.

Min mening

Denne film er baseret på en manga, som ligeledes er blevet lavet til en anime. Og den fungerer sådan set også bedst som anime - særligt i serieformat, fordi der bliver tid til at fordybe sig i den ret så langt ude historie, der kræver lidt mere tid, end hvad en spillefilm har til rådighed. Handlingen er simpelthen blevet kogt ned til det basale og er blevet kogt sammen til en noget overfladisk udgave af den originale fortælling, og dermed er der desværre nogle moraler, der går tabt.

I filmen får man heller ikke svar på, hvorfor Inuyashiki og Shishigami genopstår som robotter. Dette forklares trods alt i anime-serien, så man forstår, hvad der sker med dem. Denne form for uvidenhed er måske med til at gøre filmen speciel, fordi man ligesom karaktererne selv ikke aner, hvad der er sket med dem, men på den anden side er det også forvirrende, fordi man ikke ved, hvad de er.

Der er samtidig blevet leget med slutningen, så denne adskiller sig fra den originale historie, hvilket sjovt nok er et fællestræk ved mange live action udgaver af manga- og animeserier, fordi man på den måde forsøger at skabe overraskelser. Det bliver bare en anelse tørt, når man ellers forsøger at gengive den originale historie til punkt og prikke, indtil man omsider tør gøre brug af sin kreative frihed. Der er eksempelvis mange scener i denne film, der kunne være udeladt eller omskrevet, men i stedet støtter man sig for meget til originalmaterialet, så der er mange stunder, der virker forcerede eller generelt bare underlige, fordi de er der bare for at være der.

Som kontrast mangler mange af de dybe og psykologiske øjeblikke, hvilket særligt gælder Shishigami, hvis karakter, man slet ikke kommer ind på livet af. Han er simpelthen bare en psykopat, uden at man forstår hvorfor. Dog har man samtidig nedtonet, hvor sindsyg knægten i virkeligheden er, for i den originale historie er han allerede tidligt en vanvittig dræbermaskine, mens han først får lov at gå amok sent i filmen. 

Effekterne er egentlig gode nok, når Inuyashiki og Shishigami får lov at vise deres androideform, og de to skuespillere bringer meget mere liv til karaktererne end i anime-serien, hvor de desværre var meget dukkeagtige - også hvad angik stemmerne, fordi man benyttede amatører. Skuespillerne er til sammenligning meget mere menneskelige og lever sig ind i deres roller.


Vurdering


Favoritkarakter:
Hanako


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

6/10
Total Page Visits: 138 - Today Page Visits: 1