Ju-On: The Curse er egentlig to film, men jeg hat valgt at anmelde dem som én film, fordi de hænger sammen og blev udgivet samme år, ligesom en stor del af to'eren bare er genbrugte klip fra 1'eren. Dette er desuden de første film i Ju-On (Forbandelsen)-franchiset, men de er dog baseret på to kortfilm, og for at kunne forstå hele universet vil jeg mene, at man skal se alle film, eftersom ingen af dem formår at fortælle en komplet historie.
Ju-On: The Curse efterlader eksempelvis seerne tilbage med en hel del ubesvarede spørgsmål, som man kun kan få svar på hvis man også vælger at se kortfilmene OG fortsættelsen/genindspilningen fra 2002, så det rent faktisk bliver en serie, selvom det ironisk nok bare er samme historie genfortalt. Jeg synes imidlertid ikke, at der var behov for en genindspilning, for jeg mener, at denne version er den bedste, selvom der er huller i plottet, men det gør ikke noget, at man selv må sætte brikkerne sammen, hvilket er meningen med filmen, idet man følger forskellige karakterer i forskudte perioder.
Det er tydeligt, at man har haft et lavt budget at arbejde med, og at genindspilningen derfor var ment som en finpolering med brug af de midler, som de første to film indebragte, men det simple og nærmest B-filmagtige er med til at skabe den uhygge, som japanske gysere er kendte for. Sammen med The Ring er dette jo en af de foreløbere, der satte gang i J-horror-bølgen, og det er netop fordi man forholder sig på et simpelt plan med meget få men gennemtænkte virkemidler, så der skabes uhygge på et thriller-niveau a la Hitchcock.
Efterhånden som filmen(e) er ved at nå til en ende, kommer handlingen dog mere og mere ud af kontrol, hvilket er synd, for det er desværre en tendens i gyserfilm, at man generelt aldrig bare kan bevare fodfæstet, men altid lige skal gøre det hele meget vildere, fordi man tror, at det er det, som skræmmer folk. Det er også det, som har kendetegnet alle japanske og amerikanske genindspilninger af Ju-On, hvor man forsøger at tvinge uhyggen frem.
Denne film er trods alt kendt for de mere eller mindre virkelighedstro indslag, der skaber mystik og angst, fordi man ikke aner, hvad man skal forvente. Handlingsmæssigt har filmene desværre ikke meget at byde på, så det er ikke ligefrem en god fortælling, men det er en fin tilføjelse til gyserfilmsgenren.
