Ju-On: Forbandelsen

Information

Billeder

Original titel: Juon

Instruktør: Takashi Shimizu

År: 2002

Genre: Gys, mysterie

Spilletid: 92 minutter

Ju-On: Forbandelsen

.

Ju-On: Forbandelsen

.

Ju-On: Forbandelsen

.

Ju-On: Forbandelsen

.

Ju-On: Forbandelsen

.

Ju-On: Forbandelsen

.

Ju-On: Forbandelsen

.

Handling

Da en mand myrder sin kone og søn, bliver familiens hus hjemsøgt af deres spøgelser, og alle der på en eller anden måde kommer i kontakt med det vil blive ramt af en forbandelse.

Min mening

Det er ret svært at forstå plottet i denne film, hvis man ikke har set de to forgængere Ju-On: The Curse 1+2, som denne film er en fortsættelse/genindspilning af. De oprindelige to film blev ikke vist i biografen, men blev alligevel så populære, at instruktøren valgte at bygge videre på universet med en ny fortælling, der foregår på samme måde som i de to andre film. I denne følger man nemlig også en række forskellige personer, der i forskellige tidsperioder kommer i kontakt med det samme hjemsøgte hus, hvor de alle rammes af dettes forbandelse.

Overordnet set er Ju-On-filmene virkelig forvirrende at holde styr på. Også fordi at det er denne film, der først blev udbredt og kendt i Vesten, hvilket er ret interessant, for historien omkring de medvirkende spøgelser bliver kun fortalt i meget begrænset omfang, så hvis man ser denne film uden først at have set forgængerne, så tror jeg, at det er forvirringen, der gør den mest uhyggelig, fordi man dermed har svært ved helt at forstå, hvad der foregår. Det har man sådan set alligevel, fordi der visse gange er meget store plothuller i de forskellige indslag, der udgør handlingen. Jeg har heller aldrig syntes, at denne udgave er lige så skræmmende som den tidligere version, fordi det er tydeligt, at man bevidst er gået efter at skabe gys på meget klichéagtig vis, og for mit vedkommende bliver spøgelser bare mindre uhyggelige, når de overtager filmen og bliver for dominerende.

Jeg kan dog godt huske, at dengang filmen kom til Vesten, der var det banebrydende at skabe gys på denne måde, som man så det i både Ju-On og The Ring, men siden da har man virkelig misbrugt konceptet, så jeg ikke længere synes, at J-horror er uhyggeligt - mest af alt bare interessant, fordi det giver et indblik i japanernes opfattelse af uhygge. Det er vist også mest de unikke og ikoniske spøgelser, som folk synes er skræmmende, men hjemsøgte huse er et af de mest brugte plot i gyserfilm, så det bliver efterhånden trættende at se spøgelser genere mennesker bare for at spille på seerens frygt for at opholde sig i sit eget hjem.

Vurdering


Favoritkarakter:
Toshio


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

6/10
Total Page Visits: 410 - Today Page Visits: 1