-
Anmeldelser » Japanske film
| |
Original titel: Kingu Kongu tai Gojira
Instruktør: Ishiro Honda
År: 1962
Genre: Kaiju, katastrofe
Spilletid: 97 minutter | |
|
Imens en ekspedition finder frem til King Kong og bringer denne med tilbage til Japan, dukker Godzilla igen op, og de to enorme monstre ender med at stå over for hinanden, hvilket fører til ravage rundt omkring i Japan. |
|
Set med moderne øjne er denne film ikke særlig god. Nok kun set fra et nostalgisk synspunkt, for handlingen er generelt set meget intetsigende, og mængden af action er også beskeden.
Dette er den tredje Godzilla-film i rækken og den første Godzilla-film i farver, og det betyder også, at man har nemmere ved at se, at Godzilla bare er et kostume. Det er endnu nemmere med King Kong, der virkelig er komisk at se på. Kampene mellem Godzilla og King Kong er også mere sjove, end det er imponerende, og så er det desværre også nemt at se, at der er gjort brug af mange modeller og dårlig stop motion.
Det bedste øjeblik er faktisk en scene med en kæmpeblæksprutte, fordi dette er en rigtig blæksprutte, så den trods alt virker livagtig i kontrast til de andre monstre. Overordnet set er der ingen handling, og menneskerne burde helt udelades, da de ikke er andet end stereotype personligheder fra samtiden. Filmen vil nok også få nogen til at føle sig krænket nu om dage, fordi der er japanske skuespillere, der spiller karikerede stammefolk med mørk hud og primitiv levevis. |
|
Favoritkarakter: Godzilla
|
Total Page Visits: 199 - Today Page Visits: 1