Denne film tager udgangspunkt i virkelige historiske begivenheder, men den minder utroligt meget om en tegneserie, fordi at karaktererne og handlingen er så overdrevet og gennemgående fjollet. Det skyldes, at det er Takeshi Kitano, der står bag filmen, som er baseret på en bog, som han også selv har skrevet. Og problemet med hans film er, at han ofte selv spiller hovedrollen i dem, selvom han ikke passer til dem. Det samme er tilfældet i denne, hvor mange skuespillere generelt virker fejlcastede, men det skyldes nok mest af alt, at de spiller virkelige personer, der ikke opfører sig troværdigt.
Særligt Oda Nobunaga virker ekstremt moderne i sin opførsel, og han er overordnet set en aparte karakter. Dem er der sådan set mange af, og de trækker til tider handlingen så langt ind i fiktionens verden, at det grænser til fantasy. Det interessante er dog, at man netop inddrager rigtige hændelser, men man kan ikke ligefrem kalde denne film for en historielektion.
Jeg har ikke noget imod, når man pynter på fortiden, men denne film mangler både pointer og sammenhæng. Alt virker meget sporadisk, så det er en skam, at man ikke har gjort mere ud af at skrive en bedre historie, for billedkvaliteten er ufattelig god, og det samme er effekterne. Sjældent har jeg set så realistiske halshugninger, og de afhuggede hoveder virker også realistiske. Desværre samme kan ikke sifes om parykker og kostumer, som netop bare ligner parykker og kostumer.
Jeg kan også godt lige, når folk bliver slået spontant ihjel, uden at de eller seerne er beredt på det, for sådan er krig, og det gør generelt filmen uforudsigelig, fordi alle pludselig dør. Det er også tiltrængt med en samurai-film, der rent faktisk inddskriver de homoseksuelle elementer, som eksisterede i det feudale Japan, så man i det mindste får bare lidt af den historiske virkelighed med.