Dette er en TV-film produceret af Nippon TV, som hvert år laver en film, der sætter fokus på virkelige problemer hos virkelige mennesker. Det er i sig selv en rigtig god ide, og det gode ved TV-film er generelt, at de er nede på jorden og ikke overproduceret, så de netop virker ægte og genkendelige.
Temaet i denne film er kræft, hvor man følger et troværdigt kræftforløb hos en ung mand, så det er også en lærerig film, der gør det muligt for en at forholde sig til sygdommen, selvom man aldrig har haft den inde på livet. Jeg havde gerne set, at man havde fulgt Kotas liv, før han fik kræft, for filmen starter bogstavelig talt med, at han finder ud af, at han er syg.
Der er godt nok en kort introsekvens, hvor man får indtryk af, at han glemmer at nyde livet, men der burde have været mere fokus på dette, så man kunne forstå, at han lærer at værdsætte det, efter at han er blevet syg. At skildre tilværelsen før sygdommen gør jo også seerne opmærksomme på, at han har haft et normalt liv, og at sygdommen er en kontrast til dette.
Dog er der utroligt mange aspekter ved det at være syg, som er blevet inddraget, selvom det er en langsom film, som heller ikke er alt for lang, så det er en rigtig vellykket produktion, som viser, at virkeligheden er så tragisk og sørgelig, at man ikke behøver at pynte på den. Der er mange rørende stunder, og det skyldes netop, at det er en troværdig fortælling, hvor skuepillet endda også er langt bedre i de gennemsnitlige japanske TV-produktioner.