Lone Wolf and Cub 3: Baby Cart to Hades

Lone Wolf and Cub 3: Baby Cart to Hades

Instruktør: Kenji Misumu
År: 1972
Genre: Historisk drama, samurai
Spilletid: 89 minutter

 

Handling:

I denne tredje film af en serie på seks rejser samuraien Ogami Itto og hans lille søn Daigoro stadig rundt i Japan, hvor de konstant på tage sig i agt fra de mange trusler, der omgiver dem. Itto arbejder som lejemorder, men da han bliver tilbudt en opgave af en mand, han allerede er blevet betalt for at dræbe, får han en hel hær at kæmpe imod, hvilket kræver, at både han selv og Daigoro møder op til kamp.

 

Vurdering:

Denne film er lidt mere jordnær end den forrige og derfor også en lille smule kedeligere, men hvis man kan lide realistiske film, så er den helt fin, da den trods alt giver et troværdigt indblik i fortiden –  altså lige indtil det hele eskalerer i et klimaks, der er en anelse overdrevet. Denne film indeholder flere følelsesmæssige aspekter, både hvad angår mænd og kvinder, men man kommer samtidig dybere ind i Ogami Itto som person, da han både udviser svaghed og empati og dermed bliver mere menneskelig at forholde sig til. Dog er og bliver han endnu badass som altid, og dette er sågar den tredje film i træk, der ender med at en kvinde vil have fat i ham på håbløs vis. Jeg vil efterhånden kalde denne mand for den japanske udgave af James Bond. Ligesom i de forrige film, så flyder blodet i absurde mængder, lemmer bliver hugget af, og folk dør på stribe. Lyd og billede er blevet bedre, hvilket gør det muligt at nyde filmen som en ægte biografværdig fortælling. Og så er den lille dreng Daigoro altså en virkelig interessant unge, der er i stand til at besidde et alvorligt ansigtsudtryk, der passer til det miljø, han er en del af.

 

Favoritkarakter: Daigoro

Plot: 7/10

Karakterer: 7/10

Skuespil: 8/10

Afslutning: 8/10

Det visuelle: 8/10

Overordnet karakter:

7/10

Total Page Visits: 199 - Today Page Visits: 1