Lone Wolf and Cub 4: Baby Cart in Peril

Original titel: Kozure Ookami: Oya no kokoro ko no kokoro Instruktør: Buichi Saito År: 1972 Genre: Historisk drama, samurai Spilletid: 108 minutter
I denne fjerde film af en serie på seks bliver samuraien Ogami Itto konfronteret med sin fortid, og man finder omsider ud af, hvorfor Yagyu-klanen er ude efter ham. Itto har dog samtidig en opgave, han skal fuldføre, idet han er blevet betalt for at dræbe en kvinde, der har for vane at æreskrænke sine ofre.
Hmm, denne film er lidt en tør kiks i forhold til de tre forrige, og netop fordi den er en del af en serie, bliver jeg nødt til at dømme den ved at sammenligne med de andre dele. Det er tydeligt, at der er kommet en ny instruktør til, for selvom både blod og lemmer flyder på vanlig vis, så blegner actionscenerne ved siden af de stille stunder, som denne historie primært består af. Det er da også fint nok, for man får omsider indsigt i årsagen til rivaliseringen mellem Yagyu-klanen og Ogami Itto, ligesom vi finder ud af, hvorfor hans kone skulle dræbes. Denne film fungerer mere som en slags historisk beretning, hvor det japanske samfund kommer i fokus, og det fungerer egentlig godt, indtil det hele kulminerer i en unødvendig, overdrevet afslutning, hvor Itto bliver lidt mere superhelt end samurai. Der er samtidig et noget forceret fokus på bryster i denne film, hvilket har virket lidt mere diskret i de forrige. Lyd og billede er heldigvis bedre end tidligere, men det betyder også, at man nu kan se makeuplinjen, der viser, hvor det falske hår er blevet sat på. Mange af kampscenerne virker desværre kunstige og gennemøvede, ligesom grænsen mellem fantasi og realisme brydes, da en mand simpelthen kan antænde sit sværd, så dets klinge brænder. 
Favoritkarakter: Daigoro Plot: 6/10 Karakterer: 6/10 Skuespil: 7/10 Afslutning: 3/10 Det visuelle: 7/10 Overordnet karakter:

5/10

Lone Wolf and Cub 4: Baby Cart in Peril

Lone Wolf and Cub 4: Baby Cart in Peril

Lone Wolf and Cub 4: Baby Cart in Peril

Lone Wolf and Cub 4: Baby Cart in Peril

Total Page Visits: 281 - Today Page Visits: 1