Lone Wolf and Cub 6: White Heaven in Hell

Information

Billeder

Original titel: Kozure Ookami: Jigoku e ikuzo! Daigoro

Instruktør: Yoshiyuki Kuroda

År: 1974

Genre: Historisk drama, samurai

Spilletid: 84 minutter

.

.

.

.

.

.

Handling

I denne sjette og sidste film i serien om samuraien Ogami Itto og hans lille søn Daigoro må de to endnu engang vogte sig over for Yagyu-klanen, da Retsudo pudser sine sidste to børn på Ogami i forsøget på at genvinde sin ære.

Min mening

Jeg har i en tidligere anmeldelse sammenlignet Ogami Itto med James Bond, og i denne film kommer han tættere på at være det, da det afgørende slag simpelthen finder sted i et snelandskab... på ski og kælk... Ja, samuraier på ski og kælk, og hovedskurken har endda langt hvidt skæg, så i det sidste kvarter af filmen grænser det nærmest til en komedie, selvom man drukner i overdrevne voldsscener.

Sne var efterhånden også det eneste element, som Ogami endnu ikke havde befundet sig i, så det måtte jo komme. Desværre virker det som om, at man gerne ville have lavet flere film, for der er ikke rigtig nogen afslutning på det plot, man ellers har fulgt i seks selvstændige film. På den anden side er det vist også fint at ende det her, for dette er den mest handlingsløse og kedelige film af de seks i serien. Der er ikke rigtig noget mindeværdigt ved den udover en spontan incestscene, og så er der heller ikke så mange lemmer, der bliver hugget over som i de tidligere film.

Blodet sprøjter dog til alle sider, og utallige mennesker dør, så det bliver hermed bekræftet, at der skal mere til for at lave en god samuraifilm. Plottet er simpelthen blevet opbrugt efter så mange film. Daigoros rolle er lige så minimal som i den første film, hvor han var meget yngre, hvilket er ærgerligt, for han fungerer bedre som hovedrolle end en støttende birolle.

Vurdering

Favoritkarakter: Kaori

Plot: 

Karakterer:

Skuespil:

Afslutning:

Det visuelle:

Overordnet karakter: