Matango

Information

Billeder

Original titel: Matango

Instruktør: Ishiro Honda

År: 1963

Genre: Gys, mysterie, sci-fi

Spilletid: 89 minutter






.


Handling

Da en gruppe skibbrudne ankommer til en øde ø, må de overleve med den beskedne mængde mad, de har, selvom øen ellers er fyldt med svampe. Disse er imidlertid giftige, og sulten driver i sidste ende folk til at spise af dem.

Min mening

Dette er en af Ishiro Hondas film, hvor der ikke optræder kaijuer, men derimod svampemennesker. Disse spiller dog en temmelig beskeden rolle og bidrager som sådan ikke rigtig med noget til historien, som derimod er centreret om en lille gruppe personer, så man dermed kan se, hvordan venner bliver til fjender, når nøden er størst.

Trods det overnaturlige aspekt er der nemlig en psykologisk dybde i denne film, der i bund og grund handler om stoffer, hvilket svampene er et symbol for, så hvis man forstår dette, bliver filmen lidt nemmere at nyde. Dog er der ufatteligt meget fokus på karaktererne i størstedelen af filmen, så der grundlæggende set ikke rigtig sker noget, ud over at de naturligvis indgår i konflikter, da de strander på en øde ø.

Når det kommer til stykket er det derfor mest af alt bare en overlevelsesfilm, for uhyggen og mystikken er ekstremt underspillet, hvilket er en skam, for kulisserne med svampe er ret godt lavet, og det samme er det forladte skib. Svampenes latter er ligeledes forstyrrende, så det er en film, der bliver båret af effekter, og derfor er det en skam, at det ikke er dem, der får lov at dominere, for de medvirkende er ganske enkelt for uinteressante.

Vurdering


Favoritkarakter:
 Sakuda


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

4/10