Dette er første film i en episk trilogi, der sammenlagt varer over 9 timer, og denne film alene varer over 3 timer. Den kan derfor godt være svær at komme igennem, fordi den fungerer som en begyndelse og dermed introducerer flere vigtige karakterer, som der er virkelig mange af, så de kan samtidig være svære at holde styr på.
Men and War minder utroligt meget om The Human Condition-trilogien, der blev udgivet et årti tidligere, og begge film-serier er da også baseret på bøger af Junpei Gomikawa, der skrev dem som antikrigsværker. Der er derfor ikke lagt fokus på krig, men derimod på mennesker, så man får oplevet krig fra flere forskellige personers perspektiv, hvorved man får at se, hvordan konflikter opfattes forskelligt.
Dette er en virkelig smart måde at lave en krigsfilm på, for det bliver ofte en ensidet affære med overfladiske actionsekvenser uden dybde, men i denne film kommer man ind på livet af de medvirkende, så de virker som rigtige personer. Skuespillet er sådan set i orden, men der er dog også japanske skuespillere, som spiller kinesere og koreanere, og hvis deres dialog eksempelvis er på kinesisk, så er der nu og da gjort brug af dårlig stemmelægning.
Lydproblemerne opvejes dog af de helt igennem fænomenale kulisser, for der er virkelig mange flotte sekvenser, hvor der er lagt vægt på det visuelle, og man har så sandelig udnyttet brugen af farver. Desværre er der også eksempler på dyremishandling, og blodet er alt for rødt og dermed ikke overbevisende, hvilket gælder for flere dødsscener, og så er der også gjort brug af åbenlyse modeltog, hvilket dog er forståeligt, da de spiller en rolle i nogle af de sabotagehændelser, som filmen skildrer.
Alt i alt er dette faktisk en god historielektion, der beretter om optakten til Stillehavskrigen, idet filmen inkluderer flere virkelige hændelser, uden at den glorificerer eller dæmoniserer Japan. Man formår derimod at holde sig neutral, så det ikke går hen og bliver en nationalistisk propagandafilm, hvilket er befriende, fordi man vælger at forholde sig til den rigtige historie og kun indskrive fiktive karakterer.
Netop fordi at denne film er en optakt til en langt større fortælling, så bliver den dog også fattig på decideret handling, fordi at den forsøger at virke så ægte som mulig ved at følge troværdige personer. Der er derfor begrænset drama og intriger, idet der er mest fokus på relationer og klasseforskelle.
