My Friend A

Information

Billeder

Original titel: Yuuzai

Instruktør: Takahiza Zeze

År: 2018

Genre: Mysterie, drama

Spilletid: 129 minutter

My Friend A

.

My Friend A

.

My Friend A

.

My Friend A

.

My Friend A

.

My Friend A

.

Handling

For 17 år siden var der en 14-årig dreng, der dræbte to andre børn, hvorefter han blev sendt på en ungdomsinstitution. Han er siden blevet løsladt og er blevet en voksen mand, der lever i anonymitet. Men da den tidligere journalist Masuda får mistanke om, at en af hans kolleger kan være den tidligere barnemorder, begynder han at undersøge ham nærmere.

Min mening

Handlingen i denne film er baseret på en bog, og jeg tror faktisk også, at den fungerer bedre som bog, idet der generelt er tale om en lidt kedelig film med en indviklet fortælling samt en del unødvendige karakterer. Man skildrer generelt historien på samme måde som i en bog, men når man laver film, skal man huske på, at spændingselementet er anderledes, og derfor er det svært at forstå budskabet samt formålet med halvdelen af de medvirkendes rolle.

Faktisk fortælles der fem separate historier om at bære på en last fra fortiden, og igen er det måske nemmere, når man læser en bog, for at holde styr på så mange personer og deres relationer i en to timer lang film gør den bare for indviklet, når der samtidig er en grundlæggende handling at forholde sig selv. Og denne ryger desværre i baggrunden, hvilket er ærgerligt, for det er faktisk et interessant plot, der kunne have været værd at udforske på mere psykologisk vis.

Skuespillet er nu og da lidt tvivlsomt, men det skyldes nok også de emotionelt retarderede karakterer og deres til tider bizarre opførsel. Der er virkelig mange, der kunne trænge til et vredeshåndteringskursus, for selvom der nu og da er smil, så virker folk generelt sure, triste eller på anden vis depressive. Filmen giver mest af alt fornemmelsen af, at Japan er et samfund i moralsk kollaps, men så ville det måske være mere oplagt at beskæftige sig med årsagen frem for at skildre konsekvensen.

Vurdering


Favoritkarakter:
Yamauchi


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

6/10
Total Page Visits: 198 - Today Page Visits: 1