Original titel: Taiheiyoo no kiseki: Fokkusu to yobareta otoko
Instruktør: Hideyuki Hirayama
År: 2011
Genre: Krig
Spilletid: 128 minutter
Under Anden Verdenskrig bliver øen Saipan overtaget af de amerikanske tropper, men en lille samling japanere på øen, ledet af officeren Sakae Oba, nægter imidlertid at overgive sig og beslutter sig for at blive og kæmpe - selv efter krigens afslutning.
Den sande historie om Sakae Oba er en af de mere interessante fra Anden Verdenskrig, fordi den så tydeligt udstråler japanernes kamplyst og modvilje til at give op, hvilket faktisk bliver forklaret meget godt i filmen. Oba og hans tropper overgav sig først 3½ måned efter krigens afslutning, fordi de simpelthen ikke kunne tro på, at Japan havde tabt, men da nederlaget blev en realitet, anerkendte de det alligevel med ære. Stillehavskrigen bliver ofte kogt ned til Pearl Habor, Nanjing, bombetogter og store slag, så det er rart at blive gjort opmærksom på de mindre og lige så betydelige historier, for det er helt groteskt, så mange der døde under Anden Verdenskrig, og alle var en skæbne, som var værd at forholde sig til. Desværre sætter filmen ikke fokus på så mange personer, og man lærer heller ikke så meget om Oba, udover at han var en stolt mand. Det mest interessante er faktisk, at man både følger den japanske og amerikanske side på Saipan, hvor hele handlingen udspiller sig, men man har ikke rigtig nogen tidsfornemmelse som seer, så det er lidt svært at fornemme, at der går mere end et år. Det store banzai-angreb, der kostede over 6000 menneskeliv varede i virkeligheden i 15 timer, men i filmen føles det som om det var overstået på minutter. På det område bliver krigens rædsler ikke helt tydelige, men effekterne er trods alt gode.
Favoritkarakter: Lewis
Plot: 8/10
Karakterer: 7/10
Skuespil: 9/10
Afslutning: 8/10
Det visuelle: 8/10
Overordnet karakter:
8/10
Total Page Visits: 14 - Today Page Visits: 1