Departures

Information

Billeder

Original titel: Okuribito

Instruktør: Yojiro Takita

År: 2008

Genre: Drama

Spilletid: 130 minutter

.

.

.

.

.

.

.

Handling

Da orkesteret, hvor Daigo spiller cello, bliver opløst, ender han med at vende tilbage til sin hjemegn sammen med sin kone, Mika. Hér vælger han at svare på en jobannonce uden at vide, hvad arbejdet går ud på, men da det viser sig, at han får ansættelse i et firma, hvor man lægger lig i kister, så får han pludselig kolde fødder. Lige indtil han opdager, hvor vigtigt det er at hjælpe sørgende med at sige et sidste farvel til deres kære.

Min mening

Departures blev den første japanske film til at vinde en Oscar i kategorien "Bedste udenlandske film", og det er forståeligt såvel som fortjent, for der er tale om en film, der både er sjov, hyggelig og bevægende. Filmen tager udgangspunkt i et tabubelagt emne i Japan, så den har for det første fungeret som et statement, men for udlændinge giver den et blik ind i et aspekt ved den japanske kultur, som man sjældent hører noget om, hvilket gør en klogere på både det japanske folk og deres traditioner.

Netop det at holde traditioner i live bliver også skildret i den symbolik, at en ung mand kommer for at videreføre en gammel mands hverv, for grunden til at disse ender med at gå tabt i tiden er jo, fordi der ikke er nogen, der sørger for at føre dem videre - præcis som de døde ikke kan "komme videre på deres rejse", hvis der ikke er nogen til at stå for den rejse.

Musikken, stemningen og scenerierne er noget, der kan bevæge og betage alle folkefærd. Døden er blevet gjort smuk og idyllisk frem for ubehaglig og skræmmende, og dte er sjældent, at en film tør omfavne døden på en sådan måde, så man tør tale om den ved at forholde sig til den. Handlingen er tilmed gjort forståelig, så man ikke bliver forvirret, selvom man ikke er japaner. En række scener forventer man som seer, så overraskelsesmomentet udebliver, men måden disse scener er filmet og spillet på gør alligevel, at man føler sig underholdt og rørt hele vejen igennem.

Vurdering


Favoritkarakter:
Daigo


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

10/10
Total Page Visits: 571 - Today Page Visits: 1