The Ring

Information

Billeder

Original titel: Ringu

Instruktør: Hideo Nakata

År: 1998

Genre: Gys, mysterie

Spilletid: 95 minutter

.

.

.

.

.

.

.

Handling

Da journalisten Reiko Asakawa beslutter sig for at undersøge rygtet om et forbandet videobånd, ender hun med at finde frem til det og se det med sine egne øjne. Dermed bliver hun et offer for forbandelsen, da hun kun får en uge at leve i, så sammen med sin eksmand vælger Reiko at opklare omstændighederne omkring det mystiske videobånd.

Min mening

The Ring bliver af mange betragtet som begyndelsen på J-horror-genren, men den var sådan set bare startskuddet på moderne japansk gys, hvor teknologien bliver dæmoniseret, så hverdagen pludselig bliver uhyggelig, fordi det er alt det, der omgiver os, som vi skal frygte. Det er styrken ved japansk gys - at dagligdagen bliver skræmmende, fordi man aldrig kan vide, hvor forbandelser og spøgelser eksisterer.

Selvom The Ring eksplicit viser dette via et forbandet videobånd, så er det dybereliggende budskab jo stadig relevant 20 år senere, men jeg tror faktisk ikke, at de fleste forholder sig til moralen eller grunden til, at filmen hedder "The Ring". The Ring var nemlig også banebrydende, idet størstedelen af filmen bygger op til et klimaks, der for fleres vedkommende er bundhamrende uhyggeligt, og det er typisk det eneste aspekt ved filmen, som mange forholder sig til. Jeg tror simpelthen bare, at folk forarges af det bizarre ved sådan en scene, hvilket nok også er grunden til, at den er blevet så ikonisk.

Der skal dog en hel del mere til at skræmme mig, så jeg har aldrig syntes, at filmen er særlig skræmmende - hverken da jeg var 13 eller nu hvor jeg er blevet voksen. Jeg betragter det snarere som en mysteriekrimi, fordi det bogstavelig talt kun er de sidste 5 minutter af filmen, der virker uhyggelig. Hvis jeg skulle vurdere The Ring som gyser ville den derfor dumpe fælt, men selve historien og måden den bliver fortalt er dog interessant, fordi man på meget simpel vis bliver trukket ind et spændende og til dels realistisk plot uden det klichéfyldte Hollywood-pjat med forsudsigelighed og jumpscares, som siden har været med til at ødelægge japanske gysere.

Spøgelsespigen og videooptagelsen får mig ikke til at ryste, og begge er anledning til en del uopklarede huller i handlingen. For mig er det musikken, der har den bedste effekt, men det skal dog også siges, at skellettet, der optræder sidst i filmen, er noget af det klammeste, jeg har set i nogen film overhovedet, ligesom det at opholde sig i en dyb brønd i mørke er mere uhyggeligt for mig end nogle af de andre scener i filmen. 

Vurdering

Favoritkarakter: Reiko

Plot: 

Karakterer:

Skuespil:

Afslutning:

Det visuelle:

Overordnet karakter: