Dette er efterfølgeren til første film om Miyamoto Musashi i en trilogi, der blev udgivet fra 1954 til 1956, så for at forstå denne film er man nok nødt til at se den første i rækken, da den fungerer som en introduktion til denne.
I forhold til den første film er der denne gang lidt mere action, men det er stadig dialog og kulisser, der sådan set dominerer handlingen. Det er lidt ærgerligt, for når man ser en samuai-film, håber man også på at se nogle kampe - og kampene i denne film er desværre meget indøvede og utroværdige, så det er vel egentlig fint, at de ikke fylder mere, når de alligevel virker så kunstige.
Selve kampen ved Ichijoji-templet, som har lagt navn til filmen, er helt udeladt, hvilket virker bizart, når der er tale om en vigtig duel, der har afgørende betydning for handlingen og Musashis liv som samurai. Generelt er det det romantiske aspekt, der tager over, så det ender med at blive en kærlighedsfilm med følelser på kryds og tværs med et lige så melodramatisk skuespil, så kvaliteten desværre bliver hæmmet.
I denne film er der også flere kulturelle indslag, der sætter fokus på traditionel japansk levevis, og man udnytter virkelig brugen af farver med smukke kostumer og kulisser, der er visuelt betagende. Selv når det tydeligvis bare er kulisser, som skuespillerne befinder sig i, så kan man ikke undgå at blive opslugt af, hvor flotte de er.
