Denne film er et nyt og interessant bidrag til "rumvæsner, der invaderer Jorden"-genren, men selvom den ellers prøver at virke alvorlig, så er det nu også en fjollet film, der mest af alt minder om sort humor, så det egentlige budskab går lidt tabt. Der er heller ikke ligefrem nogen logisk sammenhæng mellem rumvæsnernes behov efter at lære mere om mennesker, før de invaderer og udsletter dem, så det er tydeligt, at det er en film, der er lavet for at gøre mennesker bevidste om deres egne evner og styrker, og på bedste eventyrmanér så er det kærlighed, der sejrer til sidst.
Det mest irriterende er, at det er karaktererne, der bærer filmen, men man kommer ikke rigtig til at holde af dem, fordi man uden videre bliver kastet ind i fortællingen, hvor tre individer allerede er blevet overtaget af udefrakommende væsner. Vi finder aldrig ud af, hvem disse tre personer var før, så for seeren er de lige netop det, de er i filmen: Dukker. Der er i det mindste en af dem, der bliver mere menneskelig, efterhånden som han stjæler koncepter fra folk, han møder, og det med at stjæle koncepter er trods alt en genial måde at smadre menneskeheden på, for det er via koncepter, vores virkeligheden fungerer, og uden dem bliver vores virkelighed og dermed forstand ustabil, hvilket resulterer i mentale problemer.
Det er bare sært, at man så også skal pulverisere menneskeheden med et destruktivt angreb, ligesom man heller aldrig finder ud af, hvorfor Jorden overhovedet skal invaderes, så det bliver klichéerne der tager over på bekostning af moralen. Om ikke andet er det en flot film visuelt, og der er også nogle gode stunts.
I 2017 blev der desuden også udgivet en serie baseret på filmen. Og denne blev sågar også lavet til en film med titlen Foreboding, hvilket sådan set bare er Before We Vanish genfortalt på en anderledes og ikke helt så interessant måde, idet den ikke rigtig giver svar på de spørgsmål, man ellers sidder tilbage med efter denne film, som tilmed er alt for lang.
