Serpent's Path blev produceret i løbet af ganske få uger sammen med filmen Eyes of the Spider, og karakteren Niijima optræder i dem begge. Ud over dette er de som sådan ikke forbundne, men de tager dog udgangspunkt i det samme plot - nemlig en far, der forsøger at hævne sig, efter at hans datter er blevet myrdet.
Ud af de to film er denne den mest vellykkede, fordi den foretager en fortolkning af konceptet om "øje for øje" og viser, hvordan hævn er en håbløs vej, der fører en på vildspor, så man aldrig opnår tilfredsstillelse. Den symbolske brug af ligninger, som blot udløser nye ligninger, er en virkelig genial måde at skildre dette, og det er det, som Kurosawa gør bedst, da han er ekspert i at anvende psykologiske greb til at fange publikum.
Eftersom han har haft et lille budget at arbejde med, har han i stedet gjort brug af visuelle virkemidler til at sende sit budskab, så selvom det er en lynproduktion, så viser han, at man trods alt kan lave en god film, når bare denne er velskrevet. Den behøver sådan set ikke at være gennemtænkt, for det er denne film bestemt ikke. Kurosawa har villet sende et budskab, og det formår han - særligt igennem den yderst provokerende slutning.
Det er lidt svært at forstå karakterernes relationer til hinanden, fordi man bliver kastet ind i en historie og følger denne som en flue på væggen - præcis som med Eyes of the Spider. Og i denne film er der ligeledes en overdrevet brug af skydevåben, der gør den mindre troværdig, men det er blot med til at styrke konceptet om, at vold løser ingenting.
