The bullet train

Information

Billeder

Original titel: Shinkansen daibakuha

Instruktør: Junya Sato

År: 1975

Genre: Katastrofe, thriller

Spilletid: 152 minutter

.

.

.

.

.

.

.

Handling

Japans lyntog, shinkansen, kører fra Tokyo mod Hakata, da man modtager en bombetrussel med beskeden om, at toget vil eksplodere, hvis det på noget tidspunkt kører langsommere end 80 kmt. Dermed begynder et kapløb mod tiden, hvor man både skal forsøge at redde de 1500 passagerer og samtidig stoppe gruppen af terrorister, som står bag.

Min mening

Denne film minder om en blanding af filmene Speed og Cassandra-broen. Det er egentlig interessant at se en japansk version af de katastrofefilm, der var populære i 70'erne, men desværre udebliver katastrofeelementet, så der grundlæggende set er tale om en thriller, da størstedelen af den temmelig lange film bygger op til selve katastrofen, der således bliver et sekundært element i handlingen.

Jeg forstår godt, at det ikke blev til flere store katastrofefilm fra Japan i denne periode, for japanerne er bedre til at gengive katastrofer på et overdrevet plan, som man eksempelvis ser det med Godzilla-filmene, men i denne tid var Japan faktisk præget af intern terrorisme, så filmen var både relevant og tog udgangspunkt i begrundet frygt. Effekterne er heller ikke helt vildt overbevisende, men man har trods alt gjort et forsøg.

Overordnet set er det mest af alt sjovt at se, hvordan det japanske samfund så ud i 70'erne, og hvordan shinkansen fungerede i sin spæde ungdom. Filmens styrke er dens mange perspektiver, idet vi både følger panikken blandt passagererne, lokoførerens og hovedcentralens kamp, politiets efterforskning og terroristernes historie, så man ikke kan undgå at få en anelse sympati for filmens fjende. Som dansker får man også lidt ekstra spænding, da et SAS-fly mod København spiller en rolle til slut i filmen. 

Vurdering

Favoritkarakter: Kuramochi


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

7/10
Total Page Visits: 568 - Today Page Visits: 2