Lady Snowblood

Information

Billeder

Original titel: Shirayuki-hime

Instruktør: Toshiya Fujita

År: 1973

Genre: Action, samurai

Spilletid: 96 minutter

.

.

.

.

Handling

Yukis eksistens er baseret på et enkelt mål - nemlig at hævne hendes far og bror, der blev dræbt af fire personer, længe inden hun blev født. Hendes mor nåede at dræbe en af disse, før hun blev sendt i fængsel, hvor hun senere gav liv til Yuki, hvis skæbne nu er at dræbe de tre sidste personer.

Min mening

Dette er den primære inspiration bag Kill Bill, så de to film minder meget om hinanden. Lady Snowblood er dog lavet flere årtier tidligere, hvilket man faktisk ikke fornemmer, for både kulisser og billedkvalitet er på et ret højt niveau. Det, der afslører filmens alder, er hovedsagligt kameraføringen, skuespillet og det falske blod, der er alt, alt for rødt, så det tydeligvis ligner maling. Ser man bort fra dette og forholder sig til handlingen, så er der tale om en ret god film, der i sig selv er temmelig modbydelig og viser en dyster side af det at være menneske.

Selvom spilletiden er halvanden time, så kunne der sagtens have været plads til mere fortælling, for det føles, som om filmen varer meget kortere tid på grund af de mange sekvenser, hvor der ikke sker så meget. Når der så endelig sker noget, så er der spænding på et okay stadie, men det ville alligevel have været rart med mere action, kampsport og vold. Folk dør simpelthen alt for nemt, og det er naturligvis fordi det er en kvinde iført kimono, der står for at udføre drabene, hvilket medfører, at man er nødt til at gøre det nemt og hurtigt, så folk også venter på, at det er deres tur til at blive nedlagt af hende. Yuki har dog trænet i hele sit liv, så hun kunne nu godt have udvist mere teknik og adræthed, end det man får at se.

Overordnet set er det dog et ikonisk indslag til hævngenren med en mindeværdig antihelt, der tilsætter menneskelighed og ynde til noget så usympatisk som en blodtørstig snigmorder.

Vurdering

Favoritkarakter: Yuki

Plot: 

Karakterer:

Skuespil:

Afslutning:

Det visuelle:

Overordnet karakter: