Snow On The Blades

Information

Billeder

Original titel: Zakurozaka no Adauchi

Instruktør: Setsuro Wakamatsu

År: 2014

Genre: Historisk drama, samurai

Spilletid: 119 minutter

.

.

.

.

.

.

Handling

I 1860 bliver daimyoen Ii Naosuke dræbt i et attentat begået af 18 herreløse samuraier. Livvagten Kingo overlever, men bliver beordret til at hævne sin herre ved at dræbe mindst én af de samuraier, som likviderede ham. I mellemtiden bliver shogunatet væltet, og Japan begynder en gennemgribende modernisering, alt imens Kingo varetager sin hvileløse jagt, som blot leder ham på vildspor, fordi han bliver ved med at hænge fast i fortiden.

Min mening

Personligt synes jeg, at dette er en af de bedste film, der skildrer de samfundsmæssige og personlige konsekvenser ved Meiji-restaurationen, hvor Japan udviklede sig fra at være et feudalt samfund til at være en moderne industriel nation. At følge en samurai i hans håbløst forældede behov for hævn og ære fungerer som en tråd, der knytter samfundet til fortiden, selvom dette udvikler sig så hastigt, at man forsøger at bryde med sin nationale identitet.

Det at bevare fodfæstet i en anden tid betyder trods alt, at man er rodfæstet, modsat dem der forsøger at tilpasse sig forandringerne blot for at følge med tiden. Men der er også håb ved at følge med tiden, fordi man dermed gennemgår en personlig udvikling og ser, at der er vigtigere ting at fokusere på, og for samuraier kunne dette jo være deres personlige behov og ikke mindst deres følelser, og når de ikke længere kan udvise deres loyalitet over for en herre, så er der jo andre personer i deres liv, som de kan skænke opmærksomhed.

Det er interessant at se splittelsen i det japanske samfund i form af gadebilleder og påklædning, men også i symbolikken mellem Kingo og hans rival Jubei. Filmens klimaks er sådan set i begyndelsen, og så er resten af handlingen en lang efterforskning, hvor der som sådan ikke sker så meget i mere end en time, men det er okay, for der går trods alt 13 år, og man skal jo have fornemmelsen af, at der foregår en udvikling i samfundet, men filmen er tydeligvis kun henvendt japanere, da man skal besidde visse historiekundskaber for at kunne forstå, hvad der egentlig finder sted, eftersom det nærmest ikke bliver forklaret.

Det er generelt en meget dramafattig film, men det er det, jeg godt kan lide ved den, fordi den beskæftiger sig med en realistisk historie og primært skildrer den med brug af visuelle virkemidler. Der er nemlig mange tavse stunder med fokus på kulisser, og de er overordnet set fantastiske. Særligt snescenerne er virkelig betagende og er med til at skabe den autentiske stemning, der gør handlingen medrivende, selvom den altså mangler dynamik.

Vurdering

Favoritkarakter: Setsu

Plot: 

Karakterer:

Skuespil:

Afslutning:

Det visuelle:

Overordnet karakter: