Still Walking

Information

Billeder

Original titel: Aruitemo aruitemo

Instruktør: Hirokazu Koreeda

År: 2008

Genre: Drama

Spilletid: 114 minutter

.

.

.

.


.

.

Handling

På 12-årsdagen for sin brors død vender Ryota hjem til sine forældre for at tilbringe natten sammen med sin kone og stedsøn, som der stadig bliver kigget skævt til i den lille familie med de tradionelle værdier.

Min mening

Denne film minder om en moderne udgave af Tokyo Story, for der er tale om et stykke autentisk virkelighed, hvilket desværre ikke er positivt, for den er simpelthen så troværdig, at der absolut ikke sker noget spændende, dramatisk eller interessant. Der er intet klimaks, der er ingen karakterudvikling, og der er sådan set heller ingen handling.

Man følger rent ud sagt en gennemsnitlig familie i et døgn, hvor man som en flue på væggen kan observere ret ligegyldige samtaler og indslag - såsom folk, der vejer sig selv, skræller majskolper eller taler om tandhygiejne - det hele uden en egentlig mening udover at give os indblik i de medvirkendes tilværelse og forhold til hinanden.

Det mest interessante er sådan set, at filmen jo foregår i Japan, så man får et indblik i den japanske kultur via en temmelig almindelig familie bestående af et ældre forældrepar med håbløst gammeldags ideologier og deres børn, der lever en mere moderne tilværelse uden rigtig at komme i konflikt med deres forældre, så det gøres tydeligt, hvordan de konfucianistiske værdier endnu eksisterer og er med til at skabe gnister i familier, hvor man alligevel er så konfliktsky, at der aldrig rigtig opstår diskussioner trods emotionelle spændinger.

Skuespillet er også så naturligt, at karaktererne virker ægte. De bagtaler hinanden og smalltalker på autentisk vis ved blandt andet at tale i munden på hinanden eller snakke, imens andre personer foretager sig helt andre ting. Det er virkelig, som om man som seer er til stede som en usynlig gæst i et rigtigt hjem. Så det er synd, at der ikke sker noget, for i teorien kunne man være blevet sat ind i hvilket som helst hjem og fået en lige så indholdsløs historie. Derfor forventer man et dramatisk skift, som desværre udebliver.

Filmen har naturligvis sine åbenlyse budskaber ved at tage udgangspunkt i normale mennesker og deres normale tilværelse, men der mangler altså et decideret højdepunkt, der placerer den i en egentlig genre. Generelt minder den lidt om anime-filmen Summer Wars, hvis denne havde manglet sit klimaks og efterfølgende drama.

Vurdering


Favoritkarakter:
Atsushi


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

5/10