Denne film er baseret på en manga, hvilket nærmest er åbenlyst fra start, idet karakterernes stereotype personligheder passer til deres lige så stereotype udseende. Det er dog plottet, der afslører, at denne historie stammer fra et tegneserieunivers, fordi det er i dette, den hører hjemme. Det er kort sagt en fjollet fortælling, der forsøger at virke realistisk, uden den på nogen måde er det.
Filmen minder ufatteligt meget om serien Mr. Hiiragi’s Homeroom, som blev udgivet, imens mangaen var i gang med at blive udgivet, så det er svært at vide, hvad der er en kopi af hvad. Har man set denne serie, virker det næsten som et mindre dramatisk remake, for både serien og filmen handler nemlig om, at den mest populære pige i en klasse begår selvmord, hvilket udløser en kollektiv selverkendelsessceance blandt de andre elever, så de kan forstå, at de har medvirket i at drive et andet menneske ud på et mentalt sidespor. For det kunne de åbanbart ikke regne ud, ligesom ingen stiller spørgsmålstegn ved, hvor afskedsbrevene stammer fra. Alle er simpelthen blottet for banal fornuft på ægte manga-manér.
Præcis som i Mr. Hiiragi’s Homeroom bliver handlingen i filmen bygget op af den ene afsløring efter den anden, hvor folk viser deres sande jeg, og nogle personer viser sig sågar at være psykopater, hvilket alle andre er ligeglade med. Folk reagerer med vrede og forargelse frem for foragt og utryghed over at dele klasse med løgnagtige og manipulerende egoister, og det sjove er, at historien kun foregår i bestemte timer i løbet af skoledagen, hvilket vil sige, at eleverne har rigtige lektioner sideløbende med at deres tilværelse og trivsel bliver sat på prøve.
Man har slet ikke forsøgt at omskrive historien og gøre den realistisk, og filmen er meget længere, end den burde være, så den til sidst bliver kedelig. Der er mange unødvendige elementer, og den afslørende del er ekstremt langstrakt. Jeg hader også, når man ikke gør noget ud af at skildre tidsforskelle ved eksempelvis at lave om på folks udseende, hvilket er et gennemgående problem i japanske serier, hvor man i ren dovenskab sjældent tør anvende simple remedier som make-up og parykker til at ændre på folks alder.
