The Crucified Lovers

Information

Billeder

Original titel: Chikamatsu Monogatari

Instruktør: Kenji Mizoguchi

År: 1954

Genre: Historisk drama, romantik

Spilletid: 102 minutter

.

.


.

.


Handling

Osan er gift med en velhavende mand, som dog nægter at give hende penge til hendes familie. Hans lærling, Mohei, tilbyder derfor at låne Osan penge, men dermed bliver de to viklet ind i en stor misforståelse, som ender med at få tragiske konsekvenser.

Min mening

Denne film er er godt nok baseret på et skuespil fra 1700-tallet, men netop derfor virker det faktisk som en troværdig historie inspireret af virkelige hændelser fra denne tid, selvom det altså er fiktion. Alt i alt er det meget befriende med en film om det feudale Japan, som ikke handler om samuraier, for man får dermed en dybere indsigt i samfundet og almindelige menneskers tilværelse.

Selvom filmen er fra 1954, så er skuespillet heller ikke lige så stift som i andre film fra samme periode. Karaktererne virker derimod realistiske, hvilket nok skyldes, at det er følelser, der er i fokus. Det er generelt rart at se banale konflikter som skænderier udfolde sig, og kvinder, som stiller spørgsmålstegn ved deres status og trodser forventningerne til dem, for det giver bare en følelse af, at historien udspiller sig i virkeligheden, hvor alt ikke er opsat.

Det interessante er dog, at fortællingen er baseret på en misforståelse, der knytter karaktererne sammen på uventet og rørende vis, så man ikke ved, hvad man skal forvente. Jeg elsker uforudsigeligheden, da det er med til at gøre filmen spændende, for den handler om noget helt andet, end hvad titlen giver indtryk af, og det er også kærkomment med en kvinderolle, der får lov at dominere og bære historien, uden at hun absolut skal være en heltefigur. Selvom hun godt nok er hæmmet af datidens kønsroller, viser derimod selvstændighed og styrke på et følelsesmæssigt plan, mens den mandlige hovedperson samtidig får lov at være blødere end de samuraier, man er vant til at se.

Vurdering


Favoritkarakter:
 Osan


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 108 - Today Page Visits: 1