The Flowers of War

Information

Billeder

Land: Kina, Hong Kong

Instruktør: Zhang Yimou

År: 2011

Genre: Krig, historisk drama, romantik

Spilletid: 146 minutter

Handling

Bedemanden John Miller fra USA kommer til Nanjing under japanernes belejring af byen, hvor han er blevet hyret til at begrave en præst i en kristen kirke. Han ender dog med at få sympati for de tilbageværende piger, der opholder sig i kirken sammen med drengen George, og da en flok prostituerede fra Nanjings glædeskvarter ligeledes indkvarterer sig, får John mulighed for at gøre en forskel, da han beslutter sig for at hjælpe dem alle bort fra den krigsramte by.

Min mening

Jeg forstår ikke, at denne film ikke har høstet mere anerkendelse, for jeg synes, at der er tale om et mesterværk. Det visuelle i sig selv er helt i top, men selve plottet er ikke bare genialt, men samtidigt så emotionelt, at man ikke kan undgå at blive rørt. The Flowers of War viser et aspekt ved Anden Verdenskrig, som man sjældent beskæftiger sig med, og den formår at bringe tre kulturer sammen i en anderledes og kompleks fortælling.

Det er virkelig interessant at se, hvordan belejringen af Nanjing påvirkede tilværelsen for alle, og man har sørget for at portrættere japanerne som skurke, uden de dominerer filmen. Det i sig selv er noget af et talent i en film, der foregår under en krig. Der er primært tale om et romantisk drama, men alligevel drukner handlingen ikke i kærlighed. Det er tragedie, der er den gennemgående faktor på utallige planer og særligt filmens slutning efterlader en tilbage med spørgsmål og våde øjne. Der er samtidig også mange brutale scener, der virkelig kan være med til at give indblik i Nanjing-massakrens rædsler, så det er ikke fordi at selve krigen ender med at blive en kulisse.

En stor del af de medvirkende er børn, hvilket gør plottet endnu mere trist, men deres skuespil er troværdigt og hæmmer på ingen måde filmen. Det eneste, der som sådan virker aparte, er at det er en hvid amerikaner, der er helten, selvom det er en kinesisk produktion, da det får det til at føles som en typisk Hollywood-film med et "white savior"-kompleks.

Vurdering

Favoritkarakter: George

Plot: 

Karakterer:

Skuespil:

Afslutning:

Det visuelle:

Overordnet karakter: