Denne film minder utroligt meget om The Twilight Samurai, som blev udgivet blot to år forinden. Sjovt nok er begge film instrueret af Yoji Yamada og baseret på værker af Shuhei Fujisawa, så det kommer bag på mig, at de er så ens, for det er nærmest som et se et remake af The Twilight Samurai.
Måske er det også derfor, at jeg havde lidt svært ved at blive revet med af historien - fordi jeg følte, at jeg havde set den før, men generelt synes jeg også bare, der mangler en dybere historie for at gøre denne film mere seværdig. Den er visuelt flot og skildret på troværdig med brug af overbevisende kulisser, kustomer og skuespil, så det er om ikke andet en god film, der er værd at se, hvis man er interesseret i samuraier, selvom der kun optræder en enkelt sværdduel.
Der kunne godt være gjort mere ud af at sætte seerne ind i samfundsforholdene, for man skal nok være japaner eller kende til japansk historie for at kunne forholde sig til tiden, som fortællingen udspiller sig i. Dermed ville man også kunne få en dybere forståelse for karakterernes handlinger. Det bedste ved filmen er faktisk de små sekvenser, hvor moderniseringen spiller en rolle, fordi man ser, hvordan samuraierne skal vænne sig til nye opfindelser og en ny adfærd.
Det kulturelle oprør, som fandt sted på et nationalt plan, udspiller sig dog noget mere lokalt, idet Katagiri bliver drevet af sine personlige følelser til at protestere mod det system, han ellers tilhører og er loyal over for. Og det kunne nok kun lade sig gøre på grund af den tid, han befinder sig i, så derfor ville det have været rart, hvis der var blevet lagt mere fokus på at skildre denne.
