Tomie: Re-birth

Information

Billeder

Original titel: Tomie re-birth

Instruktør: Takashi Shimizu

År: 2001

Genre: Gys

Spilletid: 101 minutter

Tomie: Re-birth

.

Tomie: Re-birth

.

Tomie: Re-birth

.

Tomie: Re-birth

.

Tomie: Re-birth

.

Tomie: Re-birth

.

Handling

I den tredje film i Tomie-serien bliver kvinden Tomie slået ihjel af en maler, som får hjælp til at skille sig af med hendes lig af to venner. Men dermed udser Tomie sig de to mænd som ofre for den hævntørst, hun naturligvis besidder, da hun genopstår fra de døde.

Min mening

Denne film er noget bedre end den forrige Tomie-film, da man har gjort mere ud af at fortælle en sammenhængende og til dels interessant historie - dog uden at forklare, hvem Tomie er, eller hvorfor hun i det hele taget har evnen til at genopstå. Denne mystik lader til at være et genemgående element i Tomie-filmene, men det ville være rart at vide lidt mere om hovedpersonen, da man ikke lærer andet end hendes navn at kende.

Der er trods alt gjort noget ud af at skildre hendes evner og på den måde forklare dem, hvilket man ikke gjorde så meget ud af i de forrige film. Særligt Tomies evne til at gøre folk skøre er gengivet på forståelig vis, og for en gangs skyld bliver hun dræbt adskillige gange, så man også forstår, at hun i sandhed er udødelig. Samtidig får man også en lille indsigt i, hvorfor hun er udødelig, men det hele forbliver på et uforklarligt plan, så man bliver ved med at stille spørgsmålstegn til handlingen, som derfor virker mangelfuld.

Det er i sidste ende en temmelig bizar film med et lidt svagt plot, og som i mange andre gyserfilm har man en overfladisk tilgang til karaktererne, så man ikke rigtig kommer ind på livet af, selvom man lærer dem og deres relationer at kende. Det er også altid en ny Tomie, man følger i Tomie-serien, men Tomie i denne film må siges at være en af de mere overbevisende. Det samme kan siges om de fleste effekter, for denne gang har man også haft computeranimation til rådighed.

Vurdering

Favoritkarakter: Takumi


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

6/10
Total Page Visits: 82 - Today Page Visits: 1