Tomie: Replay

Information

Billeder

Original titel: Tomie replay

Instruktør: Fujiro Mitsuishi

År: 2000

Genre: Gys

Spilletid: 95 minutter

.

.

.

.

.

.

Handling

I den anden film i Tomie-serien bliver den udødelige Tomie født på et hospital, hvor folk på mystisk vis begynder at forsvinde. Hospitaldirektørens datter beslutter sig for at undersøge sagen nærmere, men finder dermed ud af sandheden om Tomies eksistens.

Min mening

Denne film er et godt eksempel på en dårlig efterfølger, og hvordan gysergenren er blevet ødelagt af film-serier med komplet ligegyldige bidrag. Selvom der som sådan er tale om en efterfølger til den oprindelige Tomie-film, så har de to dog intet med hinanden at gøre, eftersom man i hver film følger en ny Tomie, så der sådan set er tale om selvstændige film med samme plot.

Denne film forsøger trods alt at være mere uhyggelig end den første, men det gøres på klichéagtig vis med de sædvanlige gyserelementer, som man har set så mange gange før. Karakterregistret er svagt og overfladisk, og selve handlingen er mere underlig, end den er interessant. Der er enkelte eksempler på overbevisende effekter, men det er ikke nok til at gøre filmen god eller i det hele taget seværdig.

Man kunne sagtens have dykket mere ned i Tomie-karakteren og fortalt en historie om hende, da det i den grad manglede i den første film. I stedet forsøger man at skabe spænding og chokeffekter, hvilket skaber en B-filmagtig stemning, der blot hæmmer kvaliteten. Hen mod slutningen kører handlingen helt af sporet, og det bliver overordnet set bare en blanding af bizarre indslag, som ikke fortæller nogen decideret historie eller bidrager med noget som helst indhold.

Vurdering

Favoritkarakter: Tomie


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

2/10
Total Page Visits: 123 - Today Page Visits: 2