Dette er den anden Gamera-film i rækken, og en af de bedre af slagsen, selvom man generelt følger i de samme stereotype spor som i de fleste andre kaiju-film. Selvom det egentlig er en Gamera-film, så er Gameras optræden også begrænset, eftersom der er mest fokus på menneskenes kamp mod Barugon.
Barugon er til gengæld en af de mere kreative kaijuer, der både ligner og opfører sig som et dyr. Dens design er tilpas troværdigt og samtidig unikt, og det samme gælder dens egenskaber. Ødelæggelserne er desværre begrænsede, men kampen mellem Gamera og Barugon ved Osaka-borgen er ikonisk. Det var trods alt i denne tid, hvor man gjorde noget ud af kaijuerne og deres dueller.
Desværre overtager de menneskelige karakterer handlingen, og det er som altid en mandlig hovedperson og hans ligegyldige kvindelige bekendskab, der styrer historien. Der er i det mindste ingen børn, for dette var før, man begyndte at målrette Gamera-film til et yngre publikum, så der er heldigvis både vold og død, ligesom Gameras afskyelige temasang heller ikke optræder som baggrundsmusik.
Alt i alt er filmen bedre end mange andre i Gamera-serien, fordi man endnu ikke havde fået opbygget et franchise, så det ikke bare blev endnu et bidrag i rækken, hvor man skulle blive ved med at opfinde nye historier. Som efterfølger til originalfilmen kunne man i denne holde sig på et nogenlunde realistisk niveau uden at gå amok med overdrevne elementer og fjollede væsner.