Gamera vs. Zigra

Information

Billeder

Original titel: Gamera tai Shinkai Kaijuu Jigura

Instruktør: Noriaki Yuasa

År: 1971

Genre: Kaiju, sci-fi

Spilletid: 87 minutter







Handling

Rumvæsnet Zigra lander på Jorden i sit rumfartøj med det formål at overtage planeten fra menneskeheden. Zigra lever nemlig i vand, som den primært begår sig i, så det er også hér kampen mod Gamera kommer til at foregå, da den vælger at beskytte Jorden mod Zigra

Min mening

Dette er den 7. Gamera-film i rækken, og den er på mange måder bare en kopi af de forrige film, for ud over konceptet, så henfalder Noriaki Yuasa til at genbruge de samme elementer, som han hele tiden har gjort. Det virker faktisk som en 1:1-efterligning af Gamera vs. Guiron. Man kan derfor ikke ligefrem kalde ham en kreativ instruktør, og det er da heller ikke underligt, at filmselskabet gik konkurs efter indspilningen, hvilket satte Gamera-serien på pause, for den leverede jo alligevel intet nyt.

Det er atter engang en børnefilm med børn som de bærende roller, og igen igen har man valgt at indskrive vesterlændinge, der taler japansk, hvilket rumvæsnet Zigra sjovt nok også gør. Til trods for at dette er kommet til Jorden for at overtage planeten, så bliver denne nemlig ikke kun begrænset til Japan - den bliver på kliché-agtig vis indsnævret til at have fokus på en lille gruppe mennesker, mens der som altid er en horde af statister, der kun har til opgave at stå i baggrunden og se passive ud.

Gamera fylder endnu engang utroligt lidt, mens de menneskelige karakterer får lov at overtage historien, der dog bæres af Zigra, som meget belejligt er kommet til Jorden alene, så det er nemt for Gamera at bekæmpe den. Desværre er der kun kampe imellem de to kajiuer, idet der ikke er en eneste form for ødelæggelse, hvilket ellers er noget af det, der kendetegner kaiju-genren. 

Det samme gør effekter, og disse er heller ikke ligefrem imponerende i denne film. Det samme kan siges om skuespillet, der er ufatteligt ringe, og hvis der er noget, man bliver træt af, så er det folks behov for at udbryde "ah!" på kunstig vis - kun overgået af Gameras kendingsmelodi. Selvom Zigras design er lidt komisk og dens bevægelser begrænsede, så er det dog tiltrængt med en fiske-kaiju, selvom problemet jo er, at den bedst begår sig i vand.

Vurdering


Favoritkarakter:
Gamera


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

Total Page Visits: 48 - Today Page Visits: 1