Godzilla vs. Megaguirus

Information

Billeder

Original titel: Gojira tai Megagirasu: G Shoumetsu Sakusen

Instruktør: Masaaki Tezuka

År: 2000

Genre: Kaiju, katastrofe, sci-fi

Spilletid: 105 minutter







Handling

Godzilla angriber endnu engang Japan, hvor man denne gang er forberedt, idet man har udviklet et våben, der vil gøre det muligt at fange Godzilla i et sort hul. Dog får man endnu et monster at bekymre sig om, da en gigantisk guldsmed kaldet Megaguirus dukker op.

Min mening

Dette er den 24. Godzilla-film i rækken og igen er der tale om et reboot af serien med en selvstændig handling, der kun kan knyttes til den oprindelige Godzilla-film, selvom Godzillas design dog ikke er det samme som i denne. Man bliver fra begyndelsen sat ind i universet, så man forstår det, men eftersom der er tale om en filmserie, der har varet i et halvt århundrede, så er det efterhånden også blevet forvirrende at forholde sig til de mange film om det samme monster.

Denne fil leverer heller intet nyt, for den følger kort sagt den samme skabelom som stort set alle andre Godzilla-film - lige fra koncept og handling til karakterer og introduktionen af en ny kaiju. Og desværre er Megaguirus så kedelig, at det blot er endnu en kaiju til samlingen af forglemmelige kaijuer. Den er alt for overdesignet og statisk i sine bevægelser, så den til forveksling minder om Battra.

Overordnet set er der ikke rigtig nogen historie, idet filmen blot handler om den samme kamp mod Godzilla, som man har set så mange gange før med de samme intetsigende personer og den overdrevne teknologi. Det værste er dog den gennemgående brug af elendig 3D-animation, der får mange scener til at ligne noget fra et dårligt computerspil. Det er tydeligvis en film fra en tid, hvor teknologien blev udbredt, inden den var finjusteret.

Der er ikke mange kampscener og dermed heller ikke mange ødelæggelser, men klimakset består trods alt af en kamp mellem Godzilla og Megaguirus i Tokyo (igen), hvor Odaiba bliver lagt i ruiner. Der er bare ingen ikoniske indslag, der får lige netop denne film til at skille sig ud fra resten, for ikke nok med at den mangler sjæl, så mangler den også nytænkning.

Vurdering


Favoritkarakter:
Godzilla


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

4/10
Total Page Visits: 47 - Today Page Visits: 1