Aoi Honoo

Information

Billeder

Original titel: Aoi Honoo

Instruktør: Yuichi Fukuda

År: 2014

Genre: Komedie

Antal afsnit: 11






Handling

I 1980 starter Moyuru Honoo på kunstakademiet i Osaka, hvor han både drømmer om at bliver manga-tegner og animator. Men han opdager hurtigt konkurrence i skikkelse af nogle af fremtidens store navne inden for anime: Hideaki Anno, Hiroyuki Yamaga og Takami Akai.

Min mening

Det er så åbenlyst, at denne serie er baseret på en manga, for der er så mange fjollede og absurde indslag. Men det er også en af de få live action-udgaver, hvor det rent faktisk fungerer at være så tro over for originalmaterialet, netop fordi der er tale om en komedie, så alle de bizarre og fuldkommen urealistiske øjeblikke bliver ren morskab.

Det er japansk humor, når det er bedst, hvor man bare opgiver at forholde sig til virkeligheden, men ironisk nok foregår serien i den virkelige verden, eftersom historien er baseret på manga-tegneren Kazuhiko Shimamotos erindringer fra hans tid på kunstakademiet i Osaka, hvor han netop gik i skole med Hideaki Anno, Hiroyuki Yamaga og Takami Akai, der er parodieret i serien.

Rent indholdsmæssigt er det derfor en lille historielektion for anime-elskere, og generelt er serien en hyldest til manga og anime - selv åbningssekvensen består af parodier fra anime-scener. Jeg elsker anime, så jeg er naturligvis også fan af denne serie. Kvalitetsmæssigt ligner det faktisk en Netflix-produktion, og der er nogle ret gode effekter.

Der er kun enkelte feljcastinger, og skuespillet er sådan lidt svært at forholde sig til, for det er tydeligt, at det for visse karakterer bare skal være dårligt, men generelt stråler Yuya Yagira i rollen som Moyuru. Han er en virkelig ekspressionistisk skuespiller, så der er næppe nogen, der kunne gøre det bedre.

Vurdering


Favoritkarakter:
Moyuru


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 290 - Today Page Visits: 1