ERASED (Serie)

Information

Billeder

Original titel: Boku dake ga Inai Machi

Instruktør: Ten Shimoya

År: 2017

Genre: Drama, mysterie, krimi, skole

Antal afsnit: 12

ERASED (Serie)


ERASED (Serie)


ERASED (Serie)


ERASED (Serie)


ERASED (Serie)


ERASED (Serie)


Handling

Satoru på 29 lever en almindelig tilværelse med en stilling som pizzabud og en fritidsbeskæftigelse som manga-tegner. Satoru er dog ikke helt normal, for han har evnen til uden videre at blive sendt et par minutter tilbage i tiden og genleve øjeblikket, hvis nogen er i fare, og han har dermed mulighed for at frelse dem. En dag bliver han dog sendt helt tilbage til sin barndom, som han af ukendte grunde må gennemleve for at ændre på fremtiden.

Min mening

ERASED er baseret på en manga, der også er blevet til en anime-serie såvel som en spillefilm, så fortællingen findes i alle formater. Hvis man ligesom jeg har set anime-serien, så er denne serie ikke lige så spændingsfyldt, da det sådan set bare er den samme historie men med ægte mennesker. Men til trods for at begge serier er 12 afsnit lange, så når man kun lidt over halvvejs i denne serie, før handlingen fra anime-serien slutter. Anime-serien havde nemlig en alternativ og delvis skuffende afslutning, mens denne serie følger mangaen og bygger en del videre på handlingen, så Satoru i sandhed får lov at stråle som voksen - og generelt er det fascinerende, hvor meget der er taget direkte fra en tegneserie, men alligevel virker fortællingen troværdig.

Præcis som med anime-serien er slutningen dog noget overdrevet med et lidt finurligt niveau af drama. Det, der er så fængende med ERASED er selve plottet og kernehandlingen med en voksen mands sind, der ender i en lille drengs krop. I tegnefilm er den slags nemmere at gengive, men i denne serie gør skuespillerne et godt stykke arbejde. Børnene er virkelige gode til at fange karaktererne, og selvom det er et overnaturligt plot, så virker det som en autentisk fortælling.

Visuelt er det en virkelig flot serie med høj billedkvalitet, og det eneste store minus bliver nok, at der er visse scener er karakterer, der er alt for tegneserieagtige til at virke ægte. 

Vurdering


Favoritkarakter:
Sachiko


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 226 - Today Page Visits: 1