Followers

Original titel: Followers Instruktør: Mika Ninagawa År: 2020 Genre: Drama Antal afsnit: 9
I Tokyo følger man fotografen Limis lukrative tilværelse sammen med sine veninder i de højere kredse, mens den yngre Natsume forsøger at blive en kendt skuespiller. 
Denne serie er ikke ligefrem et sundt indslag til nutiden, eftersom den sådan set er et levende billede på de sociale medier, hvor alt virker perfekt og poleret. Det er da også sociale medier og ens facade, der udgør selve plottet, og generelt kan man kalde serien for virkeliggjorte Instagram-opslag, for den er virkelig, virkelig, virkelig fake på så mange måder. Det er alt for tydeligt, at Mika Ninagawa har lavet en serie om sig selv til sig selv, og det er synd, at man ikke tænker på at nå et bredere publikum og sende et budskab. Der sker simpelthen alt for meget visuelt, så man bliver overstimuleret. Der er ikke et øjblik, hvor øjet får lov at hvile, fordi der skal være skrigende farver, tåget belysning og bizarre mønstre i hvert eneste billede - for det er jo Ninagawas stil, og derfor har hun da også bidraget til teamLab Borderless, der sågar optræder som skjult reklame. Serien minder mest om en fantasi, hvor folk går i underligt tøj, har underlige navne og lever et underligt liv. Ninagawa er åbenlyst allergisk over for det normale for der er ikke meget troværdighed, så som anime ville det nok være en god serie. Men denne serie har sikkert mange fans, fordi den er lige så overfladisk og indholdsløs som mange af de influencere, der følges på de sociale medier - men her får man så også at se, hvor skør og helt og aldeles afskyelig verden ville være, hvis alle var sådan. Grundlæggende set kan man dog kalde Followers for en Sex and the City-kopi, og man kan nærmest udpege hvilke karakterer, der er direkte gengivelser. For mig bliver det simpelthen en meget tør kiks, der kun bliver tørrere for hvert afsnit, og de sidste to er tilmed overflødige. Der lægges op til noget interessant, men det ender med at blive en ligegyldig fortælling om glamourøse madammer og selvoptagede unge. Og det er ret ærgerligt, at serien direkte bilder seerne ind, at ALLE kan få succes, hvis bare de lægger billeder ud på Instagram. Der mangler nuancer og et decideret realitytjek.
Favoritkarakter: Nori Plot: 4/10 Karakterer: 2/10 Skuespil: 7/10 Det visuelle: 6/10 Overordnet karakter:

5/10

Followers

 

Followers

 

Followers

 

Followers

 

Followers

Total Page Visits: 27 - Today Page Visits: 1