Denne serie er et besynderligt genreclash, der ikke helt fungerer, fordi udgangspunktet er en tragisk forbrydelse, hvorved der er lagt op til en spændende mordgåde. Alligevel ender det med at blive en rodet historie med komiske scener, som hører til i en tegnefilm. Havde man udelukkende fokuseret på dramatikken, havde det været en god og intens thriller, men i sidste ende bliver det en skizofren oplevelse, hvor man bølger frem og tilbage mellem alvor og useriøsitet.
Det er en skam, for humoren er sådan set god, netop fordi at den er så fjollet, men den passer bare ikke ind i plottet, som man desuden har svært ved at holde sig til. De tre søskende kan kort sagt ikke bestemme sig for, hvad de vil, så det ene øjeblik udfører de svindel a la Familien Gyldenkål med henblik på at blive rige, det næste planlægger de at slå deres forældres morder ihjel og pludselig har de det fint med bare at sende ham i fængsel.
Gerningsmandens identitet er trods alt en overraskelse, men der bliver godt nok foretaget mange sidespring for at nå frem til den endelige konklusion. Og med alt det, der sker i løbet af få måneder, undrer man sig bare over, hvorfor INGEN har foretaget sig noget i 14 år, hvor mordsagen har været uopklaret. Man har heller ikke engang gjort noget ud af at skildre tidsforskellen, for alle karaktererne ligner sig selv på en prik.
Det virker mest af alt, som om serien er blevet skrevet, imens den blev optaget, for det er en usammenhængende fortælling med besynderlige drejninger, indslag og karakterer samt et absurd fokus på en bestemt madret. Men dette tegneserieagtige univers er trods alt også så unikt, at det virker tiltalende, fordi man ikke ved, hvad man skal forvente. Jeg havde ikke desto mindre foretrukket, at man havde bekendt sig til en enkelt genre.
