47 Ronin

Information

Billeder

Land: USA

Instruktør: Carl Rinsch

År: 2013

Genre: Historisk drama, samurai, fantasy, action

Spilletid: 127 minutter

47 Ronin



47 Ronin



47 Ronin



47 Ronin



47 Ronin



47 Ronin

Handling

Da daimyoen Asano Naganori bliver beordret til at begå seppuku efter at have vanæret sig selv og sin klan foran shogunen, vælger hans 47 samuraier at slå sig sammen med det formål at hævne sig ved at dræbe Asanos rival Kira, der dog har en heks på sin side, som anvender trolddom som våben.

Min mening

Dette er nærmest som en japansk udgave af filmen 300, for der tages udgangspunkt i en virkelig historie, men denne har man så valgt at lave om på ved at inddrage fantasy-elementer, så det bliver en lutter fiktiv fortælling. Jeg har sådan set ikke noget imod, at man leger med virkelighed og fantasi på den måde, for 300 er trods alt en af mine yndlingsfilm, men det er tydeligt, at denne film er baseret på Vestens stereotype forestillinger om Japan, og så virker det bare til, at den hører til i en helt anden tid - nærmest som en plat fætter til Den Sidste Samurai.

For igen har man en vesterlænding som hovedrollen i skikkelse af Keanu Reeves, der absolut intet har at gøre i det feudale Japan. Dette er således en film, der lider af det amerikanske egotrip, idet der naturligvis skal indskrives en hvid hovedperson, skønt filmen foregår i Japan. Det bliver ikke mindre akavet af, at de japanske skuespillere skal tale engelsk, hvilket både virker sært såvel som hæmmende, for det er tydeligt at de kæmper med deres replikker, og skuespillet er derfor rent ud sagt elendigt.

Selv Keanu Reeves leverer en udtryksløs præstation uden følelsesmæssig indlevende, og hans depressive fremtoning gør filmen kedelig, selvom den er fyldt med dynamik og oven i købet er temmelig flot. Selve ideen bag filmen er god, men realiseringen af projektet har fejlet. Det er kort sagt en af de typiske Hollywood-produktioner, hvor kvaliteten overstråler handlingen.

Vurdering


Favoritkarakter:
Mizuki


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

4/10
Total Page Visits: 193 - Today Page Visits: 1