John Rabe

Information

Billeder

Land: Tyskland, Kina, Frankrig

Instruktør: Florian Gallenberger

År: 2009

Genre: Historisk drama, krig

Spilletid: 110 minutt34

John Rabe


John Rabe


John Rabe


John Rabe


John Rabe


John Rabe


John Rabe


John Rabe


Handling

Tyskeren John Rabe befinder sig i Nanjing sammen med sin kone Dora, da japanerne angriber byen i 1937, hvilket resulterer i en massakre af befolkningen. Sammen med en gruppe andre vesterlændinge forsøger John Rabe at hjælpe så mange uskyldige kinesere som muligt.

Min mening

Denne film er baseret på John Rabes virkelige liv med udgangspunkt i hans dagbøger, så selvom der er en del fiktive indslag, så er det alligevel en realistisk film, og den bliver dermed endnu mere tragisk, når man er klar over, at mange hændelser rent faktisk skete. Ikke mindst massakren i Nanjing, der er skildret på meget troværdig vis, hvor man både ser spontane drab, halshugninger og massehenrettelser. Det er for mig dette, som krigsfilm primært skal gøre - at minde seerne om den tragedie, de ikke selv har oplevet, så man for det første aldrig glemmer, hvad krig kan føre med sig, ligesom man bliver gladere for sit eget liv og sin egen tid, når man bliver konfronteret med fortidens rædsler.

Inddragelsen af virkeligt videomateriale er med til at gøre filmen mere ægte, men man skal dog være opmærksom på, at der her vises rigtige henrettelser og lig. Det mest interessante er at følge John Rabes udvikling, og selvom han er nazist, så viser han, at ikke alle nazister var kolde robotter, der blindt fulgte Hitler, men at de faktisk også var mennesker.

John Rabe ender med at blive en lokal helt, men omvendt er det faktisk også ironisk at se, hvordan vesterlændinge behandlede kineserne i denne periode, nærmest som en moderne kolonisering. Det samme indtryk giver filmen, eftersom det netop er vesterlændinge, der spiller hovedrollerne og udgør handlingens fokus. Kineserne bliver skubbet i baggrunden og fungerer nærmest som kulisser, hvilket er ærgerligt, fordi man dermed ikke kommer personligt ind på deres tragedier, og ærlig talt er det lidt svært at få sympati for John Rabe, når man sammenligner hans problemer med kinesernes. At følge det hele på afstand via John Rabe er dog også en måde at vise, hvor priviligerede vesterlændinge var, hvilket gav dem en helt særlig form for magt, som John Rabe endte med at gøre brug af.

Filmen udspiller sig over en måneds tid, og i den periode er det jo helt absurd, så meget der sker i Nanjing, så man har formået at fortælle en komplet fortælling på begrænset tid. Dog virker afslutningen som en impulsiv afrunding, og fordi man følger John Rabe, så forbliver Nanjings videre skæbne uvis, da han forlader byen.

Vurdering


Favoritkarakter:
Valérie


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 508 - Today Page Visits: 1