Dette er en speciel film, fordi der er tale om en udenlandsk produktion med japanske skuespillere og japansk dialog. Man har dog været tro mod den japanske kultur, så denne virker lige så autentisk som handlingen, der på temmelig realistisk vis gengiver Yukio Mishimas liv samt hans famøse kupforsøg, hvor han endte med at tage livet af sig selv ved at begå seppuku.
Filmatiseringen af tre af hans litterære værker er en virkelig god måde at sætte seerne ind i Yukio Mishimas karakter såvel som sindstilstand, for det er nogle velvalgte værker med en psykologisk dybde, der tilsammen afspejler hans identitet. Det er dog også disse dele af filmen, som stjæler fokus, for nogle af scenerne er visuelt betagende, og man har igen været genial ved at få disse dele af historien til at ligne teaterkulisser, så man dermed bliver bevidst om, at der er tale om fiktive indslag sammenblandet med de historisk korrekte af slagsen.
Filmen er overordnet set en vellykket biografi, hvor man lærer Yukio Mishima at kende på autentisk og kunsterisk vis, men desværre overstråler æstetikken også handlingen, så det netop føles som en kunstfilm, hvor man bliver klogere på Yukio som person frem for forfatter. Hans drivkraft bag det at skrive samt effekten af hans succes er områder, der knap nok er berørt, så det virkere snarere, som om at filmen er blevet lavet for at forklare, hvorfor han valgte at begå et statskup for derefter at tage livet af sig selv, da det mislykkedes, og det formår den netop at gøre. Når det kommer til stykket, er det nok også det mest interessante aspekt ved hans liv, som mange finder fascinerende samtidigt har svært ved at kunne forholde sig til.
