Meguro er et af Tokyos 23 distrikter og ligger i udkanten af hovedstadens hjerte, hvorved distriktet primært er præget af privat beboelse og industri. Her ligger dog også flere udenlandske ambassader og museer. Oprindeligt var stedet et landområde, som folk passerede for at komme frem til hovedstaden, men i begyndelsen af 1900-tallet nåede udvidelsen af denne dog til Meguro, der efter Anden Verdenskrig fik status som forstad, før distriktet blev inkluderet i bykernen nogle årtier senere. I Meguro løber en flod med samme navn, der er et populært sted for de lokale at nyde kirsebærtræernes blomstring om foråret. Meguro har en størrelse på 14,6 kvadratkilometer og et indbyggertal på over 285.000.
Total Page Visits: 609 - Today Page Visits: 1