Bombetogterne i Gifu

Bombetogterne i GifuHen mod slutningen på Anden Verdenskrig foretog USA adskillige bombetogter med fly i flere byer rundt om i Japan med det formål at ramme fjenden på hjemmebane og dermed udrette skade på krigsudstyr såvel som samfundet generelt for på den måde at svække Japan som nation. En af de byer, der blev udsat for bombetogter, var Gifu, der blev udvalgt som mål for et større angreb natten til den 10. juli 1945. 135 bombefly var blevet sendt på vingerne med retning mod Gifu, og da de ankom til byen klokken 23.30, lod de 900 tons sprængstof regne ud over byen i et angreb, der endte med kun at vare en times tid, da det var overstået omkring klokken 0.20. De primære mål for bomberne var Gifus mange fabrikker i byens industrikvarter, og flere af disse blev derfor jævnet med jorden, men mange private hjem blev dog også ødelagt, idet 20.000 bygninger, svarende til 5 kvadratkilometer af byen, blev lagt i ruiner – blandt andet som følge af de mange ildebrande, der brød ud under bombningen.

Angrebet endte med at koste mere end 800 mennesker livet, og efter krigens afslutning fik man hurtigt genopført byen, så der i dag kun er få spor efter dens ødelæggelse.

Total Page Visits: 198 - Today Page Visits: 1