Bombetogterne i Ichinomiya

Bombetogterne i IchinomiyaHen mod slutningen på Anden Verdenskrig foretog USA adskillige bombetogter med fly i flere byer rundt om i Japan med det formål at ramme fjenden på hjemmebane og dermed udrette skade på krigsudstyr såvel som samfundet generelt for på den måde at svække Japan som nation. En af de byer, der blev udsat for bombetogter var blandt andet Ichinomiya nord for Nagoya, der første gang blev udsat for et storstilet angreb natten mellem den 12. og 13 juli, hvor 20 fly kastede bomber ud over de nordlige egne af byen, hvor mere end 20 mennesker blev dræbt. Senere på måneden fandt et endnu større angreb sted, da 260 fly denne gang begyndte at bombe byen kort før midnat den 28. juli og frem til klokken 2 om natten, hvilket endte med at udløse en tre dage lang bybrand, der i sidste ende lagde 80 % af Ichonomiya i ruiner, hvilket gjorde mere end 40.000 hjemløse. Oven i det mistede 727 indbyggere livet, mens 4200 blev såret.

Ichinomiya var stort set ikke andet end aske, og byen blev derfor ikke udsat for flere angreb, før krigen sluttede nogle uge senere. Størstedelen af Ichinomiyas historiske bygninger gik tabt, men flere af disse blev senere genopført – heriblandt byens vartegn: Masumida-helligdommen, men ellers stræbte man efter at modernisere byen med opførelsen af nye bygninger, så Ichinomiya i dag er en moderne forstad til Nagoya.

Total Page Visits: 44 - Today Page Visits: 1