Bombetogterne i Tokushima

Bombetogterne i Tokushima

Bombetogterne i Tokushima

Hen mod slutningen på Anden Verdenskrig foretog USA adskillige bombetogter med fly i flere byer rundt om i Japan med det formål at ramme fjenden på hjemmebane og dermed udrette skade på krigsudstyr såvel som samfundet generelt for på den måde at svække Japan som nation. En af de byer, der blev udpeget som mål for bombetogter, var TokushimaShikoku, der i løbet af Anden Verdenskrig blev udsat for 7 bombeangreb, hvilket blandt andet skyldtes, at byen befandt sig på ruten mod Honshu, så man i visse tilfælde udvalgte den som et sekundært mål i forbindelse med andre bombetogter.

Det første bombeangreb fandt sted den 1. juni 1945, mens det sidste fandt sted den 24. juli. Det absolut største foregik dog natten til den 4. juli, hvor 500 bombefly blev sendt afsted for at bombe byen sammen med Himeji, Takamatsu og Kochi. 129 fly tog del i angrebet på Tokushima, som begyndte kort før klokken 1.30 og varede ved i næsten to timer, hvor der blev kastet mere end 1.000 tons sprængstof ud over byen, hvilket endte med at lægge 3/4 af denne i ruiner. Næsten 1.000 mennesker mistede livet, og dobbelt så mange blev såret, mens 70.000 ud af byens 115.000 indbyggere blev gjort hjemløse, idet over 17.000 bygninger blev smadret. Dette inkluderede også historiske bygningsværker, der således gik tabt. 

Total Page Visits: 104 - Today Page Visits: 1