I Saitama-præfekturet ligger byen Yoshimi, hvor man finder Yoshimi Hyakketsu, hvilket er en klippe indeholdende 219 gravkamre, der i 1904 inspirerede en lokal beboer ved navn Takahashi Minekichi til at udforme et palads på en nærliggende klippevæg, hvilket var tænkt som et kunstprojekt baseret på europæisk arkitektur i romansk stil. Takahashi Minekichi var ikke uddannet stenhugger, men alligevel valgte han enemand at udforme det såkaldte palads ved at udhugge forskudte huler i klippevæggen, så disse udefra kunne fremstå som værelser, hvor der tilmed også blev udhugget interiør såsom vaser, borde og stole, mens der ligeledes blev installeret belysning, så man sådan set kunne bo i hulerne, der derfor blev kendt som Gankutsu Hotel, hvilket kan oversættes til "klippehule-hotellet". Der var dog ikke tale om et hotel, og det var heller ikke meningen, at man skulle bo i klipperne.
Gankutsu Hotel endte alligevel med at blive en populær attraktion, som trak mange besøgende til området, imens arbejdet stadig stod på. Takahashi Minekichi blev dog aldrig færdig med sit projekt, idet han døde i 1925, hvor paladset stod ufærdigt, og hans søn valgte derfor at tage over og videreføre sin fars vision, idet Minekichi på forhånd havde regnet ud, at det ville tage 150 år at fuldende paladset, hvilket de fremtidige generationer derfor skulle stå for. Under Anden Verdenskrig blev stedet dog overtaget af det japanske militær, der blandt andet anvendte det som base og våbenlager, hvorved det både tog skade.
Efter krigens afslutning måtte Takahashi Minekichis søn derfor foretage større renovationer, men i løbet af 1980'erne blev klipperne stærkt medtaget af tyfoner - blandt andet i 1987, hvor sønnen ligeledes døde. Samme år blev det vurderet, at området udgjorde en fare for besøgende, og det blev derfor besluttet at standse projektet og lukke hulerne til, mens klipperne blev spærret af, så man ikke længere har adgang til disse, som dermed kun kan betragtes på afstand bag et hegn. Gennem tiden er Gankutsu Hotel blevet overtaget af naturen og slidt ned af vejret i en sådan grad, at det nu blot er en ruin, der på ingen måde giver indtryk af, hvordan stedet engang har set ud - blandt andet fordi at man ikke har adgang til hulerne og dermed kan se, hvad de indeholder. Klipperne var eksempelvis også malet hvide, grå og sorte, hvilket imiterede et palads, men dette er der heller ikke længere er spor efter.