Den 7-årige Toshiyuki Suzuki boede sammen med sine forældre og lillebror i byen Ito på Izu-halvøen, hvor han om eftermiddagen den 3. juli 1965 valgte at forlade hjemmet med beskeden om, at han ville tage ud for at lege. Toshiyuki vendte dog ikke tilbage ved spisetid, og da hans forældre gik ud for at lede efter deres lille søn, kunne de ikke finde frem til ham, ligesom han ikke kom, når der blev kaldt efter ham. De valgte derfor at melde ham savnet hos politiet, som igangsatte en eftersøgning, men lige meget hvor man ledte, så var der ingen spor efter Toshiyuki, og man vidste derfor ikke, hvad der var sket med ham før to dage senere, hvor nogle mystiske opkald kunne være med til at give en forklaring.
Den 5. juli ringede en kvinde nemlig til et hotel i nærheden af Toshiyukis hus for at spørge, om det var sandt, at et barn var forsvundet, og netop som dette blev bekræftet, valgte hun at lægge på. En halv time senere modtog en af Toshiyukis slægtninge så et opkald fra en kvinde, som stillede det samme spørgsmål, men denne gang valgte hun imidlertid også at komme med en afsløring, idet hun fortalte, at Toshiyuki var blevet kidnappet, men at hun ville aflevere tilbage på Atami station klokken 15. Men selvom politiet ellers mødte op på stationen i selskab med Toshiyukis mor, så dukkede kvinden aldrig op med drengen, og det vides derfor ikke, om hun talte sandt, eller om der var tale om telefonfis.
Hvis det var den samme kvinde, som havde ringet til hotellet, så havde hun trods alt allerede kendskab til sagen, eftersom hun spurgte ind til den, og efter at have fået bekræftet at Toshiyuki så sandelig var forsvundet, kunne hun så have ringet til hans slægtning for at drive gæk med dem. Der er også den mulighed, at det ikke var kvinden, som havde kidnappet Toshiyuki, men derimod en af hendes bekendte eller familiemedlemmer, hvis hun havde set den fremmede dreng i selskab med vedkommende. Da hun fandt ud af, at en lille dreng var forsvundet, kan hun havde valgt at ringe rundt for at få dette bekræftet, inden hun ville sørge for, at Toshiyuki blev sat fri. Men af en eller anden grund skete dette aldrig, og man modtog aldrig flere opkald fra kvinden, som heller ikke ringede hjem til Toshiyukis forældre.
Dette kunne tyde på, at hun slet ikke var sammen med Toshiyuki, eftersom han ikke havde fortalt hende sit telefonnummer. I stedet kunne hun have gjort brug af informationerne i medierne, hvor både drengens navn og hans fars arbejdsplads fremgik. Toshiyukis far var nemlig ansat på et vandrehjem, der næsten hed det samme som det hotel, som kvinden ringede til, hvilket hun desuden ventede med at gøre, til sagen var blevet dækket i medierne. Selvom det ikke kunne bevises, at Toshiyuki var blevet udsat for en kidnapning, så valgte man ikke desto mindre at betragte hans forsvinding som en mulig bortførelse, for trods flere eftersøgninger i området så lykkedes det aldrig at finde frem til den 7-årige dreng, og det er således også en gåde, hvad der blev af ham. Hvis han så sandelig blev kidnappet, så er formålet med dette et mysterium, for så er der både den mulighed, at Toshiyuki blev slået ihjel eller holdt i live, så han givetvis voksede op i et andet hjem.