Den 20. april 1989 bragte den japanske avis Asahi Shimbun historien om et koralrev ved Yaeyama-øerne, som var blevet udsat for såkaldt undervandsgraffiti, hvor koralrevet var blevet beskadiget, så det formede bogstaverne KY, hvilket man formodede var initialerne tilhørende den person, som havde stået bag. Historien var baseret på billeder, som var taget af fotografen Yoshiro Honda, der betragtede undervandsgraffitien som et eksempel på manglende respekt over for naturen og dermed et symbol for det moralske fald blandt det japanske folk.
Det vakte dog undren på Yaeyama-øerne, at man aldrig havde set graffitien før, eftersom området var populært blandt dykkere, og man kunne heller ikke finde frem til nogen personer, som skulle have gjort medierne opmærksomme på hændelsen, som de derfor lod til selv at have opdaget. Dette virkede imidlertid mistænkeligt, og da historien stillede det japanske dykkermiljø i et dårligt lys, valgte man at undersøge sagen nærmere, hvorved det blev afsløret, at det faktisk var Yoshiro Honda selv, som havde beskadiget koralrevet og udformet det famøse KY, som han ikke blot valgte at fotografere - han udgav ligeledes billedet uden at fortælle, at han selv stod bag undervandsgraffitien.
Yoshiro Honda blev derfor fyret fra Asahi Shimbun, der både trak artiklen tilbage og undskyldte over for offentligheden, idet en af deres ansatte havde fabrikeret en historie, og så tilmed ved at gøre skade på naturen. Sagen satte derfor fokus på kildekontrol hos de japanske medier, hvor man i denne tid oplevede flere eksempler på falske nyhedshistorier grundet konkurrencen i mediebranchen, hvor ansatte simpelthen opfandt historier, som folk automatisk valgte at tro på, fordi de stammede fra anerkendte medier. Der opstod derfor også en mere kritisk tilgang til nyheder blandt japanerne, som indså, at man ikke skulle tro på alt, hvad man læste.