Familietragedien i Disneyland

Familietragedien i DisneylandDen 18. oktober 1989 forsvandt en familie på fire fra deres hjem i Gifu-præfekturet. Der var tale om en 39-årig mand ved navn Akira og hans 35-årige kone Tomoe samt deres to sønner Hirokazu og Keisuke på henholdsvis 11 og 6 år. Men den lille familie var forsvundet af egen fri vilje, idet forældrene havde besluttet sig for at tage deres to børn med på en rundtur i landet, hvilket desværre var en måde for dem at tage afsked med livet. Børnenes mor var nemlig hjertesyg og havde i forvejen udsigt til at dø, da hun sammen med sin mand blev enig om at de som familie skulle gå i døden sammen med et smil. Af den grund forlod familien deres hjem, hvorpå de besøgte forskellige seværdigheder i Japan i løbet af oktober og november, før deres rejse endte i Tokyo, hvor de havde besluttet sig for at tage en tur i Disneyland.

Familien tjekkede ind på et værelse på 9. sal på Sheraton Grande Tokyo Bay Hotel i Disneyland den 28. november, hvor de hyggede sig i de kommende dage, før det var meningen, at de igen skulle tjekke ud den 2. december. Men klokken 1.15 blev både forældre og børn imidlertid fundet døde ude foran hotellet, idet de simpelthen havde valgt at springe ud fra balkonen og sammen styrte 20 meter i døden – noget som blev bekræftet ved, at man på værelset fandt fire selvmordsbreve, som var skrevet af hvert af familiemedlemmerne, hvorved det også stod klart, at børnene vidste, at de skulle dø. Det vides dog ikke, om de blev overtalt til at springe ud fra balkonen sammen med forældrene, eller om de derimod blev tvunget ud med i det lange fald.

Total Page Visits: 20 - Today Page Visits: 1