

Under opførelsen af Nishiotaki-dæmningen ved Shinano-floden i Niigata-præfekturet i 1922 blev over 1000 medarbejdere ansat for at stå for byggeriet, der skulle udføres så billigt som muligt. Dette betød, at konstruktionsfirmaet blandt andet valgte at hyre omkring 600 koreanere, der grundet deres status som udstødte i det japanske samfund var villige til at påtage sig slavelignende arbejde med en lav løn. For nogen blev det alligevel for meget, idet arbejdet var præget af elendige forhold, der blandt andet indebar arbejdsdage på 16 timer, og dette førte til et større oprør i juli måned, hvor en gruppe koreanere forsøgte at flygte fra byggeriet ved dæmningen, hvilket imidlertid resulterede i en massakre, da man begyndte at skyde alle dem, som prøvede på at forlade området.
Det menes, at i omegnen af 100 koreanere mistede livet ved dæmningen - enten som en konsekvens af deres arbejde, som følge af tortur eller i forbindelse med massakren, men dette er udelukkende et skøn baseret på antallet af lig, der i tiden efter blev fundet. Efter massakren blev de døde kroppe nemlig kastet i Shinano-floden, mens man hos konstruktionsfirmaet valgte at fortie hændelsen. Denne kom derfor først frem i lyset, da de første lig begyndte at dukke op, og en efterforskning kunne derefter konkludere, at arbejdsforholdene var så ringe, at mange andre koreanere havde mistet livet på anden vis. Deres lig var ligeledes blevet smidt i Shinano-floden, hvor de lokale derfor var vant til at se døde mennesker, som de altså ikke vidste, hvor stammede fra.
Sagen fik dog ikke store konsekvenser for de skyldige, netop fordi at ofrene var koreanere, som ikke havde nogen samfundsrettigheder, og hændelsen er generelt blevet ignoreret i Japan hvor mange derfor ikke har kendskab til den. Den resulterede imidlertid i, at der samme år blev oprettet en forening i Japan for koreanske arbejdere, så forholdene for dem kunne blive forbedret. Da Japan gik ind i Anden Verdenskrig, blev koreanere dog igen benyttet til tvangsarbejde på blandt andet fabrikker, hvor mange endte med at miste livet, når disse blev ramt af bombeangreb.