Iruka-søen er en kunstig sø - et såkaldt reservoir - beliggende nær byen Inuyama, hvor den blev dannet i første halvdel af 1600-tallet, da man drænede vand fra den nærliggende Kiso-flod, så denne kunne inddæmmes, fordi den ofte var årsag til oversvømmelser i området. I de næste 232 år eksisterede Iruka-søen således som en sø, hvis vand blev holdt på plads af menneskeskabte forhøjninger. Men i 1868 brød en sektion af disse dog sammen, hvilket førte til en gigantisk katastrofe, idet de omkringliggende landsbyer dermed blev lagt i ruiner af de enorme oversvømmelser, som skyldtes store mængder regn, der både fik blødgjort jorden, samtidig med at søen løb over sine breder.
Der opstod brud på Iruka-søen den 13. maj, og fordi man ikke var forberedt på dette, så nåede folk ikke at flygte, før det var for sent. 133 landsbyer blev således ramt, og i disse mistede 941 mennesker livet, mens mere end 11.000 bygninger blev oversvømmet, hvoraf 800 blev totalskadet. Selvom vandet fortsatte ud over store egne, så var det kun i området omkring søen, man oplevede dødsfald, og da vandet efterhånden aftog, flød det med lig, som man måtte begrave i massegrave. Katastrofen gjorde blandt andet japanerne bekendt med vigtigheden ved at bygge dæmninger, og Iruka-søen blev senere udstyret med en sådan.